Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

FØR UDVIDELSEN OVERDOMMER, BORGMESTER PH. ROSENSTAND — Ogsaa paa anden Maade skete der forøvrigt nogenlunde samtidig For- andringer i Styrelsens Sammensætning. I Foraaret s. A. døde nemlig Overrets- prokurator B. Bloch, der havde væ- ret Værftet en trofast Støtte i den van- skelige Tid, bl. a. ved at dirigere de første 4 Aars just ikke glædelige Gene- ralforsamlinger. I hans Sted supplere- des Bestyrelsen med den nuværende Formand, Overdommer Pli. Rosen- stand, hvis egentlige Indvalg derefter skete paa Generalforsamlingen den 24. September 1887. Medens Dyhr nu gaar ud af Værf- tets Saga, handler denne i de næste 5 Aar helt o£ holdent om Mads Holm. Ved Dylirs Fratræden blev det gan- ske naturligt af Bestyrelsen besluttet at søge en ny Direktør ansat, og det over- droges derfor Formanden, Grosserer M. C. Holm, at foretage de nødvendige Skridt i saa Henseende. Men som alt nævnt mente denne at skylde det Foretagende, han havde stiftet, selv personlig al paatage sig Værftets Ledelse indtil videre for derved at bjerge det over den nu saa vanskelige Tid — oq' faktisk kom han derefter til at funsere som Direktør og Bestyrelses-Formand lige til kort før sin Død (i 1892). For Mads Holm var denne Tankegang, at del nu var ham, Byrden o«’ An- o o’ y J o svarel hvilede paa, saa ganske lige lil. Han følte sig ingensinde blot som Star- ter, Iscenesætter af Hotte Forretningscoup, hvis videre Følger og Forløb man behændig unddrager sig ved rettidigt Aktiesalg. Et Aktieselskab var for ham aldrig noget upersonlig Abstrakt, hvis Tab endog selve Ledelsen kunde tage sig let, fordi del ikke saaledes sved ti] Ens private Pengepung som i den Forret- ning, der er i personligt Eje. Mads Holm følte Forholdel lil Værftet som en Faders til sit Barn: det var hans Plan, hans Værk, og han stod derfor ogsaa inde for det — bar Ansvaret overfor de fremmede Folk, der ved deres Aktie- indskud havde hjulpet ham til at fuldføre delte Foretagende. Nu truedes det af Vanskæbne, det saa endog ud, som om han, Mads Holm, havde bygget paa skridende Sand — hvem Andre tilkom det da at lage fat og vise Verden og sig selv, hvor bærende støt og uryggelig solidt det hele i Virkeligheden var tænkt og gjort. Og M. C. Holm var da oesaa den rette Mand lil en saadan Gerning. Uegen- O O Oct 29