Betænkning Afgiven Af Den Af Handels- Og Indenrigsministeriet 23. December 1915 Nedsatte Kommission Angaaende Indlemmelse I Købsteder Og Læbælters Ophævelser

11 § 1 samt forskellige udenlandske Bestemmelser foreslaas det at give de kommunale Vælgere Stemmeret angaaende Spørgsmaalet jævnsides med Grundejerne (§ 2 a). Be- stemmelsen i § 2 b svarer til den nugældende Lovs Regel, dog at man har ment, at en Majoritet af Halvdelen altid var tilstrækkelig. For at forebygge, at en enkelt Grundejer, der ejer over Halvdelen af Arealet, skal kunne hindre Indlemmelsen mod de øvriges Ønske, foreslaas, at Tilslutning fra 3/4 af Grundejerne ligestilles med Til- slutning af x/a, der ejer Halvdelen af Arealet (§ 2 c). Bestemmelsen i § 4 svarer til den nugældende Lovs § 4. 1 ^5 har man derhos foreslaaet, at Indlemmelse skal kunne finde Sted, naar Hensynet til den ene Kommunes Tarv gør Indlemmelsen nødvendig eller særdeles ønskelig, og Indlemmelsen findes at kunne ske uden Tilsidesættelse af den anden Kommunes berettigede Interesser. Enhver Kodificering af de materielle Betingelser for en Indlemmelse vil løbe Fare for enten at blive saa snæver, at Reglerne i paa- kommende Tilfælde danner en Hindring for en i sig selv ønskelig Indlemmelse, eller saa elastisk, at Reglerne i Virkeligheden ikke angiver nogen Grænse. Kommissionen har dog ment, at det burde forsøges at opstille saadanne Regler, idet Manglen heraf — saaledes som i den nugældende Lov — har vist sig at kunne medføre, at Indlem- melser overhovedet kun finder Sted, naar Enighed mellem alle Parter foreligger. Man har derfor foreslaaet Bestemmelserne i § 5, ved hvis Affattelse Kommissionen i videst Omfang har støttet sig til de praktiske Erfaringer, som er indvundne ved Be- handlingen af de for Kommissionen foreliggende Enkelttilfælde. Med Hensyn til Bestemmelserne i § 5, 1ste Stykke, ønsker Andreasen, Johansen og Rasmussen at tilføje, at de ikke har kunnet stemme for Bestemmelsen i den fore- slaaede Form, hvorefter Amtsraadets Samtykke udkræves til Indlemmelse, men at de dog paa den anden Side ikke har ment at burde stemme imod Paragraffens Vedtagelse. 3 ) Erstatning til Arealets Beboere (§ 6). Ifølge den nugældende Lovs § 2 skal der altid ydes Arealets Grundejere Er- statning for Forøgelsen af de kommunale Grundskatter, medmindre de giver Afkald herpaa. Hvis Grundejerne ved Indlemmelsen vinder saa store Fordele — f. Eks. ved Vand-, Gas- og Elektricitetstilførsel eller ved andre Forhold, der forhøjer Ejendom- menes Værdi, — at Fordelene opvejer Grundskatternes Stigning, synes det dog uri- meligt at tillægge dem Erstatning for Skatteforhøjelsen. Paa den anden Side er der ved Loven ikke tillagt andre Skatteydere end Grundejerne nogen Ret til Erstatning; det synes stemmende med Billighed, at der i Loven hjemles en Mulighed for at yde ogsaa andre Skatteydere Erstatning, hvis For- højelsen af Skatterne maa siges — i hvert Fald foreløbig — at overstige Fordelene ved Indlemmelsen; en saadan Erstatning vil kunne ydes i Form af Skattelempelse i et vist Antal Aar, f. Eks. 15 Aar i Lighed med Overgangsbestemmelserne i Lov 1873 § 5. Med Hensyn til Beregningen af Erstatningen ifølge § 6, sidste Stykke, formener Kommissionen, at Beregningen bør ske paa Grundlag af Forskellen mellem Kommunernes Skatteprocenter paa Indlemmelsestiden under Hensyn til de da brugte Paaligningsmetoder. I Overensstemmelse med disse Betragtninger foreslaas Bestemmelserne i § 6. Kommissionen gaar ud fra, at Ansættelse til Skat og Ophold i det indlemmede Distrikt regnes lig med Ansættelse til Skat og Ophold i Købstadkommunen, saaledes at Beboerne i det indlemmede Distrikt bl. a. har Ret til at deltage i de efter Ind- lemmelsen stedfindende Valg i Købstadkommunen, naar de i øvrigt opfylder Valglovens Bestemmelser med Hensyn til Valgret,