Betænkning Afgiven Af Den Af Handels- Og Indenrigsministeriet 23. December 1915 Nedsatte Kommission Angaaende Indlemmelse I Købsteder Og Læbælters Ophævelser

70 Indlemmelsen gennemføres ved et Dekret af Statsraadet (Conseil d’Etat). I Frankrig lægges særlig Vægt paa, at Kommunerne, der i Reglen er smaa, ikke deles yder- ligere. Beboerne paa Indlemmelsesomraadet medvirker derhos under Sagens Gang gennem et Tre- eller Femmands Udvalg, valgt af Omraadets Vælgere (commission syndicale). Norge. Alle Indlemmelser skal ske ved særlig Lov. Siden 1905 er gennemført en Bække betydelige Indlemmelser trods vedkommende Landkommunes Modstand, men der er ved den nærmere Gennemførelse af Indlemmelsen (Omraadets Størrelse, Mage- skifte med Byens Jorder, finansielle Indrømmelser) i vid Udstrækning taget Hensyn til Landkommunernes Ønsker. Sverig. I Sverig findes ingen Lovbestemmelser, der fastsætter almindelige Begler for- Indlemmelser. Ifølge Praksis kan Indlemmelser finde Sted ved kgl. Forordning, hvor- imod Indlemmelser ved Lov er ukendte. Der findes talrige Eksempler paa, at en Indlemmelse har fundet Sted mod Ekskorporeringskommunens (Landkommunens) Ønske, hvorimod Inkorporeringskommunens (Byens) Samtykke anses for nødvendigt; i det overvejende Flertal af Tilfælde har det imidlertid været Bykommunen, som har rejst Spørgsmaalet. Der gives Landkommunen Erstatning for Tab i Skatter, og tid- ligere gaves der Grundejerne Skattelempelser, men siden 1889 har saadanne Lem- pelser ikke været givne, hvorimod Grundejernes Modstand flere Gange har bragt en paatænkt Indlemmelse til at strande, i 1911 henstillede Svenska Stadforbundet til Begeringen at søge gennemført en Lovgivning om Forandringer i Bigets Inddeling, idet der henvistes til den forøgede Betydning, som Indlemmelsesspørgsmaalene har faaet som Følge af Byernes Vækst. Forbundet fremhævede Indlemmelsernes Betyd- ning med Hensyn til Skatteforhold, Fattig- og Skolevæsen, Sundheds- og Bygnings- forskrifter, Vandforsynings- og Afløbsbestemmelser, Belysningsvæsen m. v., og udtalte Ønsket om, at der ogsaa maatte blive givet Mulighed for en friere Sammenslutning mellem Kommuner til Fremme af enkelte af de nævnte Formaal. Den under 5. De- cember 1913 nedsatte Regeringskommission fremhævede navnlig det uheldige i, at den kommunale Inddeling i Sverig ikke havde noget selvstændigt Grundlag, men var af- hængig af den kirkelige Inddeling og til Dels af den administrative og judicielle Ind- deling. Navnlig Uoverensstemmelsen mellem Omraadet for den kirkelige Inddeling (Kyrkosocknen) og den kamerale Inddeling (Jordebokssocknen), hvilken sidstnævnte er Grundlaget for den kommunale Inddeling, har i Tidens Løb voldt talrige Vanske- ligheder; den i 1881 nedsatte „Oregelbundenhetskommitté“ foreslog ca. 1 000 Grænse- reguleringer til Afhjælpning af disse Uoverensstemmelser, men de var i Hovedsagen bygget paa at ændre den kommunale Inddeling efter den kirkelige, skønt den førstnævnte i Tidens Løb er blevet den praktisk betydningsfuldeste. Den i 1913 nedsatte Kom- mission fastslog som en eventuel Lovgivnings Hovedprincipper, at den kommunale Inddeling skulde hvile paa selvstændigt Grundlag (hver Kommune skal udgøre et geografisk bestemt Omraade), og at en Bys kommunale Grænse bør falde sammen med den judicielle, hvorhos Kommissionen nøje drøftede Spørgsmaalet om Ordningen af Forholdet, naar en Kommunes Grænser vil komme til at dele en fast Ejendom. Som Resultat af sine Overvejelser fremsatte Kommissionen de foran Side 14 nævnte Lov- forslag. Tyskland. Preussen. (De højere kommunale Enheder er Kredsen og Provinsen; hver By med over 25 000 Indbyggere udgør en Kreds for sig. En Indlemmelse medfører for- uden Ændring i Kommunegrænsen og eventuelt i Kreds- og Provinsgrænsen tillige en Ændring i den administrative Statsinddeling, i hvilken Henseende bemærkes, at Landet er inddelt i Amtsbezirke, der er samlet i Kredse under, en Landraads Bestyrelse; Byer over 10 000 Indbyggere er udenfor Landraadens Myndighed og hører direkte under Regeringspræsidenten, der staar i Spidsen for et Regierungsbezirk). En hel