Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark

27 maa stee, na ar Omstændighederne opfordre hertil, fra den forste Fremspiring indtil den Tid, hvor Plantens Blade bedække Jorden og gjor den umulig — i Almindelighed 3 a 4 Gange. En Hypning af Sukkerroerne som ved Kartofler eller- andre Vcexter, finder ikke Sted, da Roen udvikler sig under Jorden og en Hypning i egentlig Forstand vilde begunstige Roens Krone- og Bladudvikling paa Qvalitetens Bekostning. Imidlertid er at anbefale, at holde den egentlige Roe jevnt tildækket med Jord, saa at den oberste Deel af Roen ikke kan sees. En Afbladning, som er brugelig ved Foderrunkelroen, maa aldrig finde Sted. De yderste Blade af en Sukkerroe- plante communicere i directe organisk Forbindelse med de ældste, det vil sige, inderste Ringe af Roekjodet, de inderste Blade af Toppen derimod med de yderste eller yngste Ringe af Roekjodet. I Overeensstemmelse dermed fandt Dr. Bret- schneider, at den yderste concentrifle Ring as Roen var meest fattig paa Sukker. Roens Hoved indeholdt . . . 9,38 Sukker. 6te eller yderste Ring indeholdt . . . . . 9,38 — 5te Ring — . . . . . 12,31 — 4de — — . . . . . 11,78 — 3die — — . . . . . 11,07 — 2den — — . . . 10,93 — 1ste — — . . . 10,15 — Rodenden — . . . 9,95 — Deraf kan sluttes, at de ældste fuldvoxne Blade ere uundværlige for Sukkerdannelsen, henholdsviis de egentlige Organer for Sukkerdannelsen i Roen. Sukkerroens Sygdomme og Fjender. Sukkerroerne ere underkastede flere Sygdomme og have adskillige smaae, men formedelst deres Tal mægtige Fjender.