Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark

32 ikke blot efter deres absolute Sukkerholdighed, men nærmest efter deres Sukkerindhold i Forhold til deres Indhold af Salte og Protsinstoffer. Roer med 18 pCt. absolut Sukkerindhold kunne være mindre værdifulde end Roer med 9 pCt., i det Tilfælde, at de forste f. Ex. indeholde 5 pCt. Salte i Saften, medens de sidste indeholde 1 pCt. Roernes Sukkerprocenter og deres Salte- og Prottzin- stofprocenter ere overordentlig forskjellige, og der gives mange Roer, der ved en stor absolut Sukkerholdighed samtidig vise store Saltprocenter, og da de sidste betinge Melassedaunelsen, saa have saadanne Roer kun en liden Værdi, Disse skadelige Saltdele — Kali, Natron, Kalk, Magnesia, Jern og Mangan- ilte i Forbindelse med Citronsyre, Oxalsyre, Svovlsyre, Phos- phorsyre tn. in. — samt Protein eller Wggehvidestoffer, op- staae i Roerne for det meste af de i Jordbunden forhaanden værende eller samme ved Gjodningen tilførte Stoffer. Roer, dyrkede paa en Mark, der om Foraaret var g jodet med Staldgjsdning, indeholdt f. Ex.: 10,7 Saccharometer °, 7,4 pCt. Sukker, 69 Qvotient, 12,1 — 8,5 — 70 — 12,6 — 8,6 - — 68 — medens en Mark af samme Bonitet, gjøbet om Efteraaret med Staldgjsdning og Beemneel, leverede Roer med: 18,8 Saccharometer °, 15,7 pCt. Sukker, 83 Qvotient, 21,2 —' 18,7 — 88 17,7 — 15,3 — 86 — Sukkerfabrikantens, eller Roeproducentens Hovedopgave er as denne Grund: at avle Roer med størst mulig Sukkerindhold og med mindst mulig Salt og Proltzinstofindhold. Det maa ikke være ham magtpaaliggende at frembringe Roer af stort Omfang eller Vægt, thi Sukkerholdigheden tager af i Forhold til Roernes Storrelse og Vægt og Salt- indholdet tager omvendt til.