Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark
Forfatter: Fr. Øtten
År: 1871
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 664.12 IB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000073
Priisbelønnet af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Roerne, Siderødder og Blade til Kreaturfode. Endvidere
afgive Roesukkerfabrikkerne en betydelig Mængde Gjodnings-
stoffer, t. Ex. Sukkersliim, Kalkmudder, Blandinger af Trækul
og ZEggehvidestosfer, Afle, Melasse o. s. v.
Om Bestemmelsen af de enkelte Bestanddele i Roesaften efter
Qvarttitet og Qvalitet.
Roesaften er en Oplosning af forskjellige faste Stoffer,
som i to Grupper benævnes Sukker og Jkke-Sukker — eller
Sukker og Salte — i Vand.
Man undersøger nu for det forste, hvilken Vægtfylde
Saften har, eller hvor mange Grader den viser paa Sac-
charometret. Vægtfylden er ftørre, jo mere faste Stoffer
Saften indeholder, og mindre, hvor disse ere tilstede i mindre
Mængde.
For at udfinde den specifike Vægt (Vægtfylden) af Roe-
saften veier man enten to ligestore Qvantiteter af Saft og af
Vand, begge af samme Temperatur og dividerer Saftens
Vægt med Vandets Vægt, Qvotienten er Saftens Vægtfylde,
f. Ex.:
32,0^ Vand = 1,040 = saftens Vægtfylde;
eller man maaler Saften og bestemmer dens Vægtfylde efter
dens Volumen, sammenlignet med det Volumen, som en
ligesaa stor Mængde Vand indtager. Denne Maalning skeer
ved Nedsænkning af et Aræometer, forsynet med Scala, i
Saften. Jo dybere Instrumentet synker ned i Vædsken, jo
lettere er den, saa meget mindre er dens Vægtfylde, og om-
vendt.
Naar man nu forandrer Scalaen af detBeaumsske eller
Gay-Lussac'ske Aræometer eller Volumeter efter en af Balling
ved en Temperatur af 14° E. udfunden Tabel otier den
Vægtfylde, rene Sukkeropløsninger i Vand have, saaledes, at