Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark

36 en bestemt Vinkel, gjennem visse dobbeltbrydende Legemer, s. Ex. Gibs, ikke lyse lige stærkt til alle Sider, som almin- delige Lysftraaler, derimod vise bestemte Overgange fra den fulde Lysstraale til fuldkomment Mørke. Dm Plan, i hvilken en saadan Lysstraale reflecteres meest fuldstændigt, det er, viser sig lysest, kalder man Straalens Polarisationsplan. Arago opdagede senere, at en polariseret Lysstraale, som gaaer igjennem en tynd Plade af Bjergkrystal ved Omdrej- ning af det reslecterende Speil, viser istedetfor det hvide pola- riserede Lys — farvet Lys, og i den bestemte Folge af de prismatiske Farver: Rodt, Orange, Guult, Grønt, Blaat, Indigo, Violet. Man siger nu om det Legeme, som frembringer denne Farvefremtoning, at det dreier de farvede Straalers Polari- sationsplan under en bestemt Vinkel til Hsire eller til Venstre. Biot opdagede, at Oplosningen af krystallisabelt Sukker dreiede Polarisationsplanen til Hoire, derimod Oplosningen af Melasse eller ikke krystallisabelt Sukker, eller Frugtsukker dreiede Polarisationsplanen til Venstre. Hermed var en nem og nmagtig Fremgangsmaade til Undersøgelse af sukkerholdige Vædsker opfunden. Naturligviis maa altid Vædske-Soilen — Vædske indesluttet i et Glasror — tages as samme Længde og indsættes i Instrumentet. Igjennem disse Soiler af Sukkeropløsninger i Glasror, gaaer den polariserede Lysstraale og den Dreining af Polari- sationsplanen, som disse Vædfler frembringe, bliver paa en, ved Instrumentet anbragt Cirkelplade eller en Scala, maalt eller aflæst. Scalaen, som saaledes angiver den i Glasroret inde- fluttede Vcedstes Sukkerholdighed, er inddeelt i 100 Grader (pCt.) og Brokdele af Grader (pCt.) efter de Drejninger, som Sukkeropløsningen i reent Vand fra 1 til 100 Grader frembringer paa Lysstraalens Polarisationsplan. Til Anvendelse af Polarimetret kræves Bvelse, og bort- seet fra mindre, men vigtige Biomstændigheder, et godt Die, som godt fljelner Farverne.