Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

18 foran samme. Paa lignende Maade vil m" danne et Spejl- billede m‘" i A C. Billedet i et Spejl forholder sig altsaa som en virkelig Gjenstand, der kan spejle sig i et andet Spejl, og Spejlbilledet Fig. 13. i dette kan da atter spejle sig.i det første Spejl o. s. v. Men det maa her bemærkes , at Billedet ligesaa vel som Gjenstanden maa befinde sig foran den spejlende Flade eller dennes Forlængelse, for at dets Spejlbillede skal kunne danne sig. Kun Gjenstanden kan være foran begge Spejlene, et- hvert af Billederne maa være bagved mindst en af Spejl- fladerne, og Billeddannelsen hører op med det Billede m", som falder bagved dem begge. Holdes Øjet i o, ser det Billedet m'" ved tre Tilbagekastninger, nemlig i a, b og c. Da ethvert Punkt i et plant Spejls Overflade ligger lige langt fra Gjenstanden og dens Billede, vil ethvert Punkt i to plane Spejles Skæringslinie ligge lige langt fra Gjenstanden og alle de Billeder, der dannes ved enkelte og gjentagne Tilbagekastninger. De tilsvarende Punkter af en Gjenstand og dens Billeder i to plane og ikke parallele Spejle ligge altsaa alle i en Cirkelomkreds, hvis Midtpunkt falder i Spejlenes Skæringslinie.