Landbrugets Forhold til Industri og Handel
Foredrag ved møde i Københavns Industriforening. Særtryk af "Dansk Landbrug"

8 pCt. Udførsel af Smør, 33 pCt. af Flæsk og Kød, 14 pCt. af levende Dyr og godt 6 pCt. af Æg. Denne Udvikling af Landbrugets Forbrug af nye Hjælpemidler og Udbud af nye Afsætningsprodukter maatte jo blive af særlig Betydning for dets Forhold til Handel og Industri og, lad mig ganske i Forbi- gaaende tilføje, til dets Kredit. Thi Udviklingen i indu- striel Retning maatte nødvendigvis forøge vor Trang til Kapital. Ogsaa denne havde vel forud været i Fremvækst; men den var hidtil tildels tilfredsstillet ved de stigende Produktpriser i Forbindelse med Fri- gørelse af de Værdier i Jorden, som det forbedrede Jordbrug kaldte til Live. Nu blev det imidlertid ved de mangelfuldt udviklede Kreditforhold i stor Udstræk- ning Købmanden, der maatte staa Landbruget bi, og han gjorde det villigt, ofte altfor villigt. Det var i det Hele taget langt mere paa vor Køb- mandsstands Forhold end paa den hjemlige Industri, at de ændrede Landbrugsforhold kom til at reagere. Vel var der Fremgang i Udviklingen af de hjemlige Maskinfabriker, Oliemøller og Gødningsfabriker, der jo under de nye Forhold maatte stige i Betydning for os i Sammenligning med Melmøller, Bryggerier og Brænderier, og ganske særlig maa nævnes Fremkom- sten af en Roesukker-Industri, der efterhaanden blev en vigtig Aftager for en Del af Planteproduktionen, der ellers maatte have tjent til yderligere at øge Eks- porten af Landbrugsprodukter til Afsætning i Udlan- dets Industricentre. Thi det var ikke ved den hjem- lige Industri, men særlig hos Englands Industridri- vende, at vi fandt Afsætning for de stigende Mængder af Smør, Flæsk, Æg o. a., og det var ligeledes fra Udlandet, at vi maatte hente Størsteparten af vore Fornødenheder af Foderstoffer, Gødning, Maskiner m. m. Det har sikkert været overordentlig udviklende for vort Landbrug og den tekniske Dygtighed ved dettes Landbrugsindustrivirksomheder i snevreste Forstand, at vi saaledes nødtes til at tage Konkurrencen op paa Verdensmarkedet, og det betød da ogsaa for vor hele Økonomi noget overordentligt, da vi 1879 i Kilburn ved London kunde hejse Fanen med Paaskriften „First Price against the World“ for vort syrnede Smør. — Men ellers var det maaske nok mere Hæder end Guld, vi vandt i denne Periode. Den havde vel med sin