Landbrugets Forhold til Industri og Handel
Foredrag ved møde i Københavns Industriforening. Særtryk af "Dansk Landbrug"

4 end fra 1850 —60erne, og som dog nu allerede har faaet Rang som interessante historiske Vidnesbyrd. -— Naa, det kan dermaaske ogsaa findes i andre Erhverv; men naar jeg nævner just dette Tidspunkt, er det med den Tanke, at det danner et vigtigt Skel i den Sag, der her er paa Tale; thi først efter den Tid er det, at der i Landbruget som Erhverv ret for Alvor vaagner Trang til Hjælpemidler, hvis Tilvejebringelse nødven- diggør en stedse livligere Forbindelse med Handel og Industri, og som baade i sit Omfang og sin Art blev saa højst forskellig fra den, der hidtil havde været den almindelige. Før den Tid, til op omkring Midten af forrige Aarhundrede altsaa, skønnes der at have været et ret fortroligt og fordringsløst Præg over For- holdet mellem Landbruget, den handlende Stand, Haand værk og Industri. Af Haandværkere var Smeden den vigtigste eller mest uundværlige; hans Værksted var ofte Samlings- stedet for det offentlige Efterretningsvæsen, og var han Smed i „bidendes Tøj“, ansaas han for en hel Heksemester. De andre Haandværkere gik, naar de da brugtes, jævnlig paa Omgang, saa de havde deres Værksted omkring i selve Gaardene, medens de Hand- lendes flittige Besøg paa Gaardene i Forretnings- anliggender mere hører vor Tid til. Fortidens Køb- mand i Købstaden skildres snarere som tronende i en for Bonden fjern Majestæt, og selv hans Dreng var maaske lovlig fin for en Bonde at nærme sig; men hos Høkeren paa Landet og paa Torvet i Byen var Forholdet mellem Sælger og Køber saa meget nærmere, ja, langt almindeligere end nu mødtes Producent og Bruger endog umiddelbart ved den sidstes Dør. Da vi befinder os i Hovedstaden, skal jeg minde om den Betydning, Mødet paa dennes gamle Torv den Gang havde for store Dele af Landet. Herhen søgte Bonden personlig ved dagelange Rejser med sin egen hjemme- fra med stor Omhu lastede Vogn. Foruden en. 6—8 Tdr. Korn fandtes her alt, hvad der i Øjeblikket kunde undværes og findes Plads til af Æg og Uld, Honning og Voks, af slagtede Svin og Gæs, Frugt og Kartofler m. m., og selv naar man fra fjernere Egne paa Sjæl- land greb til i Fællig at laste en Baad, sørgedes der ofte for, at dog én mødte med Heste og Vogn i Byen, bl. a. for om fornødent at befordre Varerne fra Baa- den op paa Torvet. De mange Kroer, som Korporals-