Landbrugets Forhold til Industri og Handel
Foredrag ved møde i Københavns Industriforening. Særtryk af "Dansk Landbrug"

 6 samme Maade var det Sædefrø, hvormed vi den Gang udlagde vore Græsmarker, oftest hjemmeavlet, og saa var det jo forresten en Vare, man da syntes, en Land- mand nok skulde kunne bedømme Værdien af, „Frø er jo dog Frø“. Og skal vi endelig nævne den flittigere Brug af Maskiner og Redskaber, der ikke var tilvejebragte ved egen Husflid, da fremstod de oftest ved den hyggeligste Forbindelse mellem deres Producenter og Landmanden, der skulde bruge dem, mangen Gang som Resultat af et Samarbejde, hvor Udveksling af Erfaringer og gensidige Raad bragte det bedste til Veje, vel afpasset af den stedlige Haandværker eller Fabrikant med de stedlige Vilkaar for Øje. Der var i alt dette ikke meget, der kunde skille Erhvervene eller rejse Klage over manglende gensidigt Hensyn. Vel var Mølleren maaske ofte noget slem til at tolde paa Kornet, og Mælken, der førtes til Byen, af en mærkelig Tyndhed, der ikke syntes ganske op- rindelig, vel kunde Brændevinen undertiden fremtræde af saa sær en Art, at den frøs i kolde Vintre, og naar Kulsvierne kom til Byen med deres Tørvelæs, var der jævnlig en mindre tiltalende Uoverensstem- melse mellem de Prøver, der fremvistes i Gangdøren, eller som laa oven i Læsset, og dem, som skjulte sig dybere nede. Men det var altsammen saa gamle Ska- der, at man vel havde lært at leve sig ind i passende Fortrolighed og Taalmodighed med dem. Kunde det bebrejdes den ene Part, at han lod Skinnet bedrage, ramtes den anden Part af den maaske end større Skam saa aabenbart at have ladet sig narre. Men en helt anden og alvorligere Karakter fik det Hele, da der ud fra den første beskedne og lempelige Brug af de for største Delen herhjemme tilvirkede Hjælpemidler udviklede sig en stærkt stigende Anven- delse af tilsvarende tilførte, først fra Nabolandene, siden fra, snart sagt, Alverdens Længde- og Bredde- grader. Fra slet ingen Indførsel eller fra endog at have udført sligt, naaede vi gennem de sidst forløbne 40— 50 Aar frem dertil, at vi nu i et Aar tilfører Land- bruget for 50—60 Millioner Kroner af Oliekager og Klid foruden den Andel, Landbruget har i den sam- tidige Indførsel af Majs og Kærner til Oliepresning af tilsammen henved 40 Mill. Kr.s Værdi; af Handels-