Landbrugets Forsyning med Elektricitet

183 ja endog 200, 250 og 300% over det normale og for Kullenes Vedkommende har Prisen jo været mere end tidoblet. Før Kri- gen kunde man som bekendt faa Dampkul til 20 Kr. pr. Ton og derunder. Imidlertid er de høje Priser højst unormale og dernæst vilde de ikke i en Sammenligning som den ovenfor anstillede have forrykket Resultatet mærkbart, i hvert Fald ikke til Ugunst for den centraliserede Produktion, fordi Brændselet udnyttes langt mere økonomisk ved denne. Det vil af det her fremdragne være klart, at man ikke kan naa den bedst mulige Ordning paa Fremstillingen af Danmarks Elektricitetsforbrug, uden at have saa faa og saa store Centraler som muligt. Der bør ikke anlægges flere Værker for Jævn- strøm hverken i Byer eller paa Landet og Oplandscentralerne bør arbejde i Forbindelse med hinanden, saaledes at Udligning af Belastningen kan finde Sted i saa høj Grad som mulig. I en Betænkning fra en af det engelske Board of Trade3) nedsat Komite til Overvejelse af hvilke Skridt, der bør tages for at skaffe Sikkerhed for en tilstrækkelig og økonomisk Forsyning med elektrisk Kraft til alle Slags Forbrugere i Storbritannien og Irland, afgivet 30. Maj 1918, findes ganske de samme Anskuelser udtalt i følgende almindelige Konklusioner; idet der efter at det er nævnt, at det er af overordentlig Betydning, at den elektriske Kraft leveres til den lavest mulige Pris, fortsættes: „Det nuværende System, ved hvilket Elektriciteten leveres fra et stort Antal mindre Værker uden Samarbejde, er Resultatet af en Politik, som blev fastlagt paa en Tid, da den elektriske Inge- niørvidenskab var i sin Barndom og er uforeneligt med et System, som nutildags skal være teknisk forsvarligt. Den af Board of Trade tidligere anbefalede Forbindelse mellem eksisterende elektriske Centraler, hvor ønskelig den i sig selv er, kan ikke alene løse Vanskelighederne ved den nuværende Situation. Et omfangsrigt System for Produktion af Elektricitet og om nødvendigt for Reorganisation af Elektricitetens Fordeling bør etableres saa hurtigt som muligt. “ Komiteen foreslaar Oprettelsen af en Central-Autoritet „Elek- tricitetskommissionen", under hvilken der skal sortere flere Di- striktselektricitetsraad. Disse sidste skal i hver sit Distrikt drage Omsorg for, at alle Energikilder tages i Anvendelse til Produk- tion af Elektricitet, der sendes i Hovedfordelingsledninger, som er forbundne med de andre Distrikters Ledninger. Samarbejdet mellem Distrikterne og Distrikternes Virksomhed staar under Elek- tricitetskommissionens Tilsyn. Det er værd at lægge Mærke til, at der i England, hvor Privatdriften har haft saa stor Udbredelse som faa andre Steder, nu af en officiel Komite udtales, at det ligger i Nationens Interesse, at Centralstationer og Hovedforde- lingsledninger som Regel er offentlig Ejendom, som bestyres af Distriktselektricitetsraadet. Svarer nærmest til Handelsministerium.