Landbrugets Forsyning med Elektricitet

184 Den ovenfor citerede Bemærkning om den elektriske Inge- niørvidenskabs Barndom er i Virkeligheden meget træffende. De 26 Aar, der er gaaet, siden det første danske Elektricitetsværk blev bygget, kunde man ogsaa kalde de danske Elektricitetsvær- kers Barndom, kendetegnet, som den er, af Mangel paa Plan og Fasthed. I Virkeligheden er det i de fleste Lande, som en tysk Professor ved Universitetet i Erlangen, Dr Eheberg, siger i et Fore- drag om den nationaløkonomiske Betydning af Elektricitetsforsynin- gen, der holdtes i 1917 i Anledning af den tyske Elektricitetsværks- forenings 25 aarige Bestaaen, saaledes at den nuværende Tilstand ikke kan være Udviklingens sidste, thi den er teknisk og økono- misk mangelfuld. Før eller senere maa Centralisering af Elektricitetsproduktionen komme — ogsaa herhjemme. Nogle faa store Centraler vil af- løse de mange smaa og mellem Centralerne spændes Højspæn- dingsledninger som fører saa høj Spænding, at de er i Stand til at give en effektiv Energiudjævning mellem de enkelte Centraler. Maaske skal man helt op paa 50 000 Volt. Fra hver Central ud- gaar andre Ledninger til 10 000 Volt — det bliver uden Tvivl den Spænding, der her i Landet vil blive brugt til Fordeling til For- brugerne — og til disse forbindes alle Transformatorstationerne i Landsbyer, Købstæder og Fabrikker. Ligesom i England vil man sikkert bestræbe sig paa at udnytte alle Energikilder til Fremstilling af Elektricitet, som sendes i Led- ningsnettet, idet Tilførslerne af udenlandsk Brændsel næppe bliver saa rigelige og saa billige som før Krigen. De kulproducerende Lande, England og Tyskland, ser ikke med Velvilje paa den stadig stigende Eksport af Kul. Medens England i 1885 eksporterede 30 Mill. Tons, var Eksporten i 1911 87 Mill. Tons. For Tyskland er Tallene 7 og 24 Mill. Tons. Danmarks normale Forbrug af Kul be- løber sig til 3 Millioner Tons pr. Aar. Vandfaldene her i Lan- det er man i Færd med at tage i Brug. Hele Danmarks Forraad af Vandkraft anslaas til ialt ca. 20 000 HK. Derimellem er dog en Del mindre Vandfald, som det maaske ikke kan betale sig at udbygge. Hvis det koster omkring 1000 Kr. eller derover pr. HK. at udbygge Faldet er det tvivlsomt om det betaler sig. Gu- denaa Kraftværket regnes at koste 3—400 Kr. pr. HK — Lednings- nettet ikke medregnet, — og det anslaas til at kunne levere 1 kWh for 5 å 6 Øre. Man regner, at de Vandkraftanlæg her i Landet, det kan betale sig at udbygge — ialt lidt over 20 Anlæg -— alle paa mindst 100 HK — tilsammen kan levere 30 Mill. kWh pr. Aar. Maaske vil man ogsaa tage Tørvene i Brug. Den normale Produktion af Tørv er ca. 170 000 Tons, hvilket svarer i Brænd- værdi til den halve Mængde Stenkul. I det sidste Aar har den været betydelig større — i 1917 1 Million Tons Tørv eller 3000 Millioner Tørv, idet 1 Tørv regnes at veje Vs kg. Hele Danmarks Forraad af Tørv anslaas til 280 Millioner Tons Tørv, hvilket som nævnt vil kunne erstatte ca. 140 Million Tons Kul. Maaske vil man ogsaa naa til at kunne drage Nytte af Vindkraf-