Landbrugets Forsyning med Elektricitet

anbringes bedst i et Rum, der er adskilt fra Laden og hvori der ikke findes Halm. Endelig kan man føre alle Ledninger uden for Laden f. Eks. som Blykabler uden paa Muren under Tagskægget. Motorstikkon- takter anbringes i saa Fald udenfor Laden og kun Kablet føres ind. Forsigtigheden med Installationer i Lader bør naturligvis ud- strækkes til at Motorkablet bevares mod Overlast, f. Eks. ikke ligger paa Gulvet udsat for Overkørsel o. lign. Alle Lamper skal være omgivet af Glasklokker, Haandlamper tillige med et Net af Jerntraad. Ogsaa Lysstikkontakter bør være vandtætte. Endelig skal vi endnu bemærke, at en elektrisk Installation ligesom alt andet ikke kan bestaa uden Eftersyn og Vedlige- holdelse. I tørre Rum holder den dog uden særlig Vedligehol- delse længe, naar de af Brugen nødvendiggjorte Reparationer ud- føres. Derimod bør Installationer i fugtige Rum aarlig børstes rene og som allerede nævnt overstryges. Hvis der er Afledning, hvis Installationen giver et elektrisk Stød ved Berøring, hvis Maaleren løber rundt uden at der er Forbrug eller hvis der er stærk Rust- dannelse paa Rør, bør man tilkalde sin Installatør. Om Betaling for elektrisk Strøm. Som bekendt er det meget almindeligt, at Betalingen for elektrisk Strøm beregnes som en fast Pris 40 og 20 Øre eller 45 og 25 Øre pr. kWh, henholdsvis til Lys og til Kraft. Medens denne Beregningsmaade ikke giver Anledning til Vanskeligheder ved Byværker saa er Landværkernes Forhold saaledes, at denne Beregningsmaade skaber Vanskelighed ved at faa Balance mellem Indtægt og Udgift. For Byværkernes Vedkommende er Forholdet det, at det er Lys- forbruget, der giver den største Belastning og som derfor er be- stemmende for Værkets Maskinstørrelse. Det er derfor rimeligt, at Lysforbruget bærer den største Del af de faste Udgifter til For- rentning og Afskrivning af Anlægskapitalen, saa meget mere som man til Trods for den højere Pris pr. kWh, som vi senere skal se, dog faar billigt Lys. Kraftforbruget, som væsentligst er Dagforbrug, behøver derfor i alt væsentligt kun at dække Drifts- udgifterne. Anderledes ved Landværkerne, der er det Kraftfor- bruget der er det dominerende, men hvis man beregnede Kraf- ten til den højere Pris vilde det kun i de færreste Tilfælde kunne betale sig at anvende den, bl. a. vilde Brugen af Kværne blive for dyr, og Landbrugets i Forvejen ringe Benyttelsestid vilde da blive yderligere forringet. At give Rabat for store Forbrug kan vel lade sig gøre, men denne Fremgangsmaade, hvorved der alt- saa gives nogle Forbrugere en begunstiget Stilling, bruges ikke meget ved Andelsværker, som Landværkerne jo i Reglen er. Man kunde endvidere tænke sig at hjælpe paa Landværkernes Balance