Landbrugets Forsyning med Elektricitet

Forfatter: Povl Vinding

År: 1919

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 60

UDK: 621.31 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000089

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
ved at sætte Lysforbruget op i Pris, men herved opnaar man i Reglen kun, at Forbruget gaar ned, idet der anvendes mindre Lamper og spares mere. Hvad er der da at gøre? Ja Sagen er jo den, at Elektricitetsværkets egne Udgifter til Fremskaffelse af Strømmen ikke i den Grad er afhængige af den Mængde Strøm, der fremstilles, at de f. Eks. bliver Nul, hvis Værket staar stille — og altsaa ingen Strøm leverer. De bestaar, som vi allerede har set af en fast Del, Forrentning og Afskrivning, som kun afhæn- ger af Værkets og det vil atter sige af Tilslutningens Størrelse, men ikke af den fremstillede Mængde kWh, og en foranderlig Del, Brændsel o. 1., som staar i ligefremt Forhold til den frem- stillede Strømmængde og Forholdet er nu det, at disse to Ud- gifter ikke kan paalignes Forbrugerne efter samme Beregnings- maade. De foranderlige Udgifter: Driftsudgifter pr. kWh skal na- turligvis paalignes Forbrugerne i samme Forhold, som de bruger kWh — den Sag er simpel nok. En Mand, der bruger 200 kWh om Aaret skal betale dobbelt saa meget som en, der kun bruger 100 kWh om Aaret. Men nu de faste Udgifter. Ja her maa Prin- cippet være det, at de maa paalignes Forbrugerne i det Forhold, hvori de beslaglægger Centralens Maskinkraft — muligvis modi- ficeret saaledes, at Regnemaaden bliver saa bekvem som muligt. Hvis det f. Eks. er nødvendigt for et Værk at anskaffe en ny Maskine for at forsyne en bestemt stor Forbruger, saa maa For- rentning og Afskrivning heraf betales af denne Forbruger — det vilde jo være urimeligt om de øvrige Forbrugere skulde betale for en Maskine, de ikke behøvede. Det her sagte gælder natur- ligvis alle Elektricitetsværker, ogsaa Byværker, men medens de almindelige kWh Priser paa Grund af den højere Benyttelsestid her gør meget god Fyldest saa er dette ikke Tilfældet med Land- centralerne. Man ser derfor ogsaa, at Højspændingsværkerne, der forsyner Landbrug, mere og mere gaar over til at opkræve en fast Afgift pr. Forbruger og desuden en vis lav Pris pr. kWh. For Lysforbrug plejer man at fordele de faste Udgifter efter Forbruger Antal installerede Lamper Aarsforbrug 5 Forbrug pr. n? Lampe pr. Aar n Fast Afgift x Forbrug i kWh X 13 Øre Kr. Forbrug i kWh X gammel Pris 40 Øre Hus 18 117 6,5 27,oo 15,20 42,20 46,80 Hus 11 48,5 4,4 16,50 6,30 22,30 19,40 Gaard 44 158 3,6 66,oo 20,50 86,50 63,so Gaard 43 165,5 3,75 64,50 21,SO 86,00 66,20 Proprietærgaard 100 304,5 3,04 15O,oo 39,00 189,60 121,80 Herregaard 213 1227 5,76 319,50 159,50 479,oo 490,80