Landbrugets Forsyning med Elektricitet

199 Lampeantallet hos hver Forbruger, altsaa at paaligne hver For- bruger en fast Afgift pr. installeret Lampe. Afgiftens Størrelse er i Reglen fra 1 Kr. 50 Øre til 2 Kr. 50 Øre pr. Lampe pr. Aar og dertil f. Eks. fra 12 til 25 Øre pr. kWh til Lys. I hosstaaende Tabel er vist, hvorledes denne Beregnings- maade virker i Sammenligning med den gamle. Den faste Afgift pr. Lampe er sat til 1 Kr. 50 Øre og Prisen pr. kWh er 13 Øre. Den gamle Lyspris var 40 Øre pr. kWh. Det vil ses, at denne Betalingsmaade netop præmierer de Forbrugere, Værket er bedst tjent med, nemlig dem, der har et stort Aarsforbrug pr. Lampe, idet de faar Nedsættelse, medens dem med lille Aarsforbrug pr. Lampe faar Forhøjelse i den samlede Pris. Denne Betalingsmaade vil altsaa modvirke Ten- densen til store Installationer med mange Lamper, men med en ringe Benyttelsestid, hvilket man fra Værkets Side kun kan finde heldigt. Da det fortrinsvis er de smaa Forbrugere, der har det største Forbrug pr. Lampe er det dem der faar den største Nedsættelse. En Optælling ved et Højspændingsværk har givet til Resultat, at 815 Forbrugere med indtil 10 installerede Lamper brugte 7 kWh pr. Lampe aarlig 535 — — 11 til 20 — — — 5,s — — 233 — — 21 — 30 — — — 5,2 — — 103 — — 31 og flere — — — 5,4 — — Det viser sig, ligesom i ovenstaaende Tabel, at Benyttelses- tiden har en Tilbøjelighed til igen at stige ved de største Instal- lationer. Gennemsnittet er 5,75 kWh pr. Lampe aarlig. Endnu skal kun nævnes, at man undertiden ikke beregner den faste Afgift pr. Lampe, men pr. 1000 Kr. Ejendomsskyld. Denne Afgift er ca. et Par Kroner for de større Ejendomme og stiger for de mindre. For Kraftforbrugets Vedkommende er det af endnu større Vigtighed, baade for Værket og for Forbrugerne, at finde en baade retfærdig og bekvem Form for Fordelingen af de faste Udgifter, end Tilfældet er for Lysforbruget, dels fordi Kraftforbruget er af stor Betydning for Værket og giver den største Belastning og dels fordi det skal kufine betale sig for Forbrugeren at anvende sin Motor saa meget som muligt. Ved nogle Værker ligner man de faste Udgifter paa Forbrugerne med en vis Afgift f. Eks. 9 Kr. for hver installeret Motorhestekraft og opkræver desuden en Pris pr. kWh, som er omkring 10—15 Øre. Herved opnaar man, at det bliver forholdsvis dyrt at have en Motor, som man kun be- nytter lidt, medens det bliver blilligt at bruge den meget, idet Gennemsnitsprisen pr. kWh gaar ned ved stigende Forbrug. Har man en Tærskemotor, som benyttes til at trække en Kværn, vil Formalingen af Korn kun koste 10—15 Øre pr. kWh og i saa Fald kan det betale sig. T nedenstaaende Tabel er vist hvorledes Forholdene vil stille sig for forskellige Ejendomme dels ved 20 og 25 Øre pr. kWh