Landbrugets Forsyning med Elektricitet
Forfatter: Povl Vinding
År: 1919
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 60
UDK: 621.31 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000089
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
199
Lampeantallet hos hver Forbruger, altsaa at paaligne hver For-
bruger en fast Afgift pr. installeret Lampe. Afgiftens Størrelse er
i Reglen fra 1 Kr. 50 Øre til 2 Kr. 50 Øre pr. Lampe pr. Aar
og dertil f. Eks. fra 12 til 25 Øre pr. kWh til Lys.
I hosstaaende Tabel er vist, hvorledes denne Beregnings-
maade virker i Sammenligning med den gamle. Den faste Afgift
pr. Lampe er sat til 1 Kr. 50 Øre og Prisen pr. kWh er 13 Øre.
Den gamle Lyspris var 40 Øre pr. kWh.
Det vil ses, at denne Betalingsmaade netop præmierer de
Forbrugere, Værket er bedst tjent med, nemlig dem, der har et
stort Aarsforbrug pr. Lampe, idet de faar Nedsættelse, medens
dem med lille Aarsforbrug pr. Lampe faar Forhøjelse i den
samlede Pris. Denne Betalingsmaade vil altsaa modvirke Ten-
densen til store Installationer med mange Lamper, men med en
ringe Benyttelsestid, hvilket man fra Værkets Side kun kan finde
heldigt. Da det fortrinsvis er de smaa Forbrugere, der har det største
Forbrug pr. Lampe er det dem der faar den største Nedsættelse.
En Optælling ved et Højspændingsværk har givet til Resultat, at
815 Forbrugere med indtil 10 installerede Lamper brugte 7 kWh pr. Lampe aarlig
535 — — 11 til 20 — — — 5,s — —
233 — — 21 — 30 — — — 5,2 — —
103 — — 31 og flere — — — 5,4 — —
Det viser sig, ligesom i ovenstaaende Tabel, at Benyttelses-
tiden har en Tilbøjelighed til igen at stige ved de største Instal-
lationer. Gennemsnittet er 5,75 kWh pr. Lampe aarlig.
Endnu skal kun nævnes, at man undertiden ikke beregner
den faste Afgift pr. Lampe, men pr. 1000 Kr. Ejendomsskyld. Denne
Afgift er ca. et Par Kroner for de større Ejendomme og stiger
for de mindre.
For Kraftforbrugets Vedkommende er det af endnu større
Vigtighed, baade for Værket og for Forbrugerne, at finde en baade
retfærdig og bekvem Form for Fordelingen af de faste Udgifter,
end Tilfældet er for Lysforbruget, dels fordi Kraftforbruget er af
stor Betydning for Værket og giver den største Belastning og dels
fordi det skal kufine betale sig for Forbrugeren at anvende sin
Motor saa meget som muligt. Ved nogle Værker ligner man de
faste Udgifter paa Forbrugerne med en vis Afgift f. Eks. 9 Kr.
for hver installeret Motorhestekraft og opkræver desuden en Pris
pr. kWh, som er omkring 10—15 Øre. Herved opnaar man, at
det bliver forholdsvis dyrt at have en Motor, som man kun be-
nytter lidt, medens det bliver blilligt at bruge den meget, idet
Gennemsnitsprisen pr. kWh gaar ned ved stigende Forbrug. Har
man en Tærskemotor, som benyttes til at trække en Kværn, vil
Formalingen af Korn kun koste 10—15 Øre pr. kWh og i saa
Fald kan det betale sig.
T nedenstaaende Tabel er vist hvorledes Forholdene vil stille
sig for forskellige Ejendomme dels ved 20 og 25 Øre pr. kWh