Landbrugets Forsyning med Elektricitet

Forfatter: Povl Vinding

År: 1919

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 60

UDK: 621.31 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000089

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
207 Naar det elektriske Lys ofte faar Skyld for at være dyrt, ligger det i, at man altid bruger meget mere Lys, naar man har elektriske Lamper, end naar man har Petroleumslamper eller andre ældre Lampetyper; navnlig i Udhuse er Forskellen i Lys- styrke mellem den gamle Staldlygte og det elektriske Lys iøjne- springende. 2. Kraft. Den Lethed, hvormed elektrisk Kraft kan fordeles og anven- des og den Trang Landbruget har til mekanisk Kraft, fordi den menneskelige Arbejdskraft er dyr, gør det meget ønskeligt, at den elektriske Kraft kan leveres til Priser, til hvilke det kan betale sig for Landmanden at anvende den. Den Kraftkilde, som det mindre Landbrug tidligere anvendte mest, er Hestegangen. Om dennes Anvendelse er Meningerne delte, idet nogle hævder, at Arbejdet man faar, er meget billigt, fordi man skal have Hestene staaende alligevel, medens andre ikke ønsker at anvende deres Heste paa denne Maade. Om den Arbejdsmængde, man faar, har Stats- konsulent Dencker i Tidsskrift for Landøkonomi 1892 og Direk- tør A. Ibsen i Tidsskrift for Vindelektricitet i 1904 offentliggjort nogle Undersøgelser. Det fremgaar heraf, at en Hest, der arbej- der paa retlinet plan Vej og som bevæger sig med en Hastig- hed, af l,i m pr. Sekund, hvilket er den gunstigste Hastighed, og som arbejder i 8 Timer pr. Dag, kan udføre et Arbejde, der af- hænger af dens Vægt paa følgende Maade: Naar dens Vægt er.......... 300 400 500 600 700 kg har den en Arbejdsevne paa... 0,66 0,83 | l,oo l,n 1,33 HK. 1 HK er som bekendt den Arbejdsevne, der kan løfte 75 kg 1 m i Vejret i hvert Sekund. Enheden er i sin Tid fastsat af Damp- maskinens Opfinder James Watt. Hvis man sætter flere Heste for, formindskes den enkeltes Ydelse med 6% for hver Hest, der kommer til, fordi man ikke kan faa dem til at trække helt sam- tidigt. Hvis man sætter Hastigheden op eller ned formindskes Ydelsen i begge Tilfælde — i det ene Tilfælde fordi Hesten ikke kan udholde at arbejde saa længe og i det andet, fordi den yder mindre end den kan. Spænder man Hestene for en Bom, vil for det første Bommens Længde spille en Rolle. Sætter man Ar- bejdet paa lige Vej til 100% vil Arbejdet afhænge paa følgende Maade af Bomlængden: Med en Bomlængde paa. 6 5 4 3 2 m bliver Arbejdet...... 83 80 75 66 25 °/o af Arbejdet paa lige Vej. Sætter man flere Heste til, formindskes den enkeltes Ydelse, som allerede nævnt, med 6%. Hertil kommer yderligere et Tab, hvis man sætter dem parvis, idet den inderste Hest kun faar en Vej at gaa, som er ca. af den yderste Hests Vej, dens Hastighed vil da ogsaa blive 2/s af den gunstigste, hvis den yderste Hest gaar med denne. Ved en 3 m Bom vil den gunstigste Hastighed svare til, at Hesten gaar 1 Omgang i 20 Sekunder. Noget kan man hjælpe paa det ved ikke at anvende en ligearmet Hammel, men derimod