Landbrugets Forsyning med Elektricitet

Forfatter: Povl Vinding

År: 1919

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 60

UDK: 621.31 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000089

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
en, hvor den inderste Arm er 10 å 15% kortere end den ydre, men Nedsættelsen i den inderste Hests Ydelse undgaar man ikke. Ved Forsøg med et Par Heste, trækkende paa 1 Bom, med Heste, der var omtrent af Normalstørrelse, ca. 500 kg Vægt, og med en Bom- længde af 3 m Længde, har man bestemt den Arbejdsydelse, som kan afgives ved stadigt Arbejde i 4 Timer, eventuelt med en Hvilepause paa nogle Minutter hver Time. Hestenes Hastighed var 1,05 m pr. Sekund, altsaa meget nær den gunstigste. Ar- bejdsydelsen er maalt der, hvor den fra Forlagstøjet gaar ind i Arbejdsmaskinen, og den varierer for et Par Heste mellem 1,ot og 1,5 HK og for et andet Par Heste mellem l,u og 1,5 HK. For meget korte Tidsrum kan Ydelsen naturligvis sættes en Del op. Prisen pr. Hestekrafttime regnes til 50% af en Hests Dagsværdi, ved parvis Forspænding, hvortil saa kommer et Tillæg til Karle- løn (Vs Karl pr. Hest) og til Forrentning og Afskrivning af An- læget. Statskonsulent Dencker regner en Hests Dagsværdi til 1 Kr. 75 og sætter de øvrige Tillæg til henholdsvis 10 og 6 Øre. Med disse Tal vil 1 HKT da koste 99 Øre, men med det nu- værende Prisniveau paa Heste og Arbejdsløn bliver det naturlig- vis en hel Del mere. Det anføres endvidere, at en Hestekrafttime,* naar man spæn- der henholdsvis 2, 4 og 6 Heste enkeltvis for en 3 m Bom vil koste henholdsvis 30, 37 og 43% af en Hests Dagsværdi. Med den ovenfor nævnte Dagsværdi og med et Tillæg for Karleløn paa 5 Øre (V< Karl pr. Hest) og et Tillæg til Forrentning og Af- skrivning paa 4 Øre vil 1 HKT fra en Hestegang med 4 enkelt- vis forspændte Heste koste 74 Øre. En anden Kraftkilde, som Landbruget har anvendt meget er Vindmotoren. Den har som bekendt den Svaghed, at den i bog- staveligste Forstand gaar som Vinden blæser, og desuden er dens Hestekraft stærkt afhængig af Vindhastigheden. Man regner i Al- mindelighed, at en Vindmotor ikke kan udføre nævneværdigt Ar- bejde, naar Vindens Hastighed er mindre end 5 m pr. Sekund. Paa den anden Side kan man ikke udnytte Vindhastigheder paa mere end 8 m pr. Sekund fuldtud, fordi de optræder saa forholds- vis sjældent, at man ikke kan indrette sig paa denne større Trække- kraft. En Vindmotors Arbejdsevne stiger med 3. Potens af Vind- hastigheden og det vil omtrent passe med, at Arbejdsevnerne for samme Motor ved Vindhastigheden 5, 6, 7 og 8 m pr. Sekund, forholder sig som 1 til 2 til 3 til 4. Den Hestekraft, der i Reg- len opgives for en Vindmotor er Hestekraften ved 7 m Vind, hvil- ket meget nær er Middelvindstyrke her i Landet. Hvor meget en Vindmotor Aaret rundt kan yde kan naturligvis ikke opgives med nogen stor Nøjagtighed, men af forskellige meteorologiske Observationer gennem nogle Aar kan man danne sig nogle Holde- punkter. Saaledes har Professor la Cour af en Observationsrække for 5 Aar beregnet følgende Tabel over Sandsynligheden for at faa Vind med mere end 5 m Hastighed.