Landbrugets Forsyning med Elektricitet
Forfatter: Povl Vinding
År: 1919
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 60
UDK: 621.31 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000089
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
en, hvor den inderste Arm er 10 å 15% kortere end den ydre, men
Nedsættelsen i den inderste Hests Ydelse undgaar man ikke. Ved
Forsøg med et Par Heste, trækkende paa 1 Bom, med Heste, der var
omtrent af Normalstørrelse, ca. 500 kg Vægt, og med en Bom-
længde af 3 m Længde, har man bestemt den Arbejdsydelse, som
kan afgives ved stadigt Arbejde i 4 Timer, eventuelt med en
Hvilepause paa nogle Minutter hver Time. Hestenes Hastighed
var 1,05 m pr. Sekund, altsaa meget nær den gunstigste. Ar-
bejdsydelsen er maalt der, hvor den fra Forlagstøjet gaar ind i
Arbejdsmaskinen, og den varierer for et Par Heste mellem 1,ot
og 1,5 HK og for et andet Par Heste mellem l,u og 1,5 HK. For
meget korte Tidsrum kan Ydelsen naturligvis sættes en Del op.
Prisen pr. Hestekrafttime regnes til 50% af en Hests Dagsværdi,
ved parvis Forspænding, hvortil saa kommer et Tillæg til Karle-
løn (Vs Karl pr. Hest) og til Forrentning og Afskrivning af An-
læget. Statskonsulent Dencker regner en Hests Dagsværdi til 1
Kr. 75 og sætter de øvrige Tillæg til henholdsvis 10 og 6 Øre.
Med disse Tal vil 1 HKT da koste 99 Øre, men med det nu-
værende Prisniveau paa Heste og Arbejdsløn bliver det naturlig-
vis en hel Del mere.
Det anføres endvidere, at en Hestekrafttime,* naar man spæn-
der henholdsvis 2, 4 og 6 Heste enkeltvis for en 3 m Bom vil
koste henholdsvis 30, 37 og 43% af en Hests Dagsværdi. Med
den ovenfor nævnte Dagsværdi og med et Tillæg for Karleløn
paa 5 Øre (V< Karl pr. Hest) og et Tillæg til Forrentning og Af-
skrivning paa 4 Øre vil 1 HKT fra en Hestegang med 4 enkelt-
vis forspændte Heste koste 74 Øre.
En anden Kraftkilde, som Landbruget har anvendt meget er
Vindmotoren. Den har som bekendt den Svaghed, at den i bog-
staveligste Forstand gaar som Vinden blæser, og desuden er dens
Hestekraft stærkt afhængig af Vindhastigheden. Man regner i Al-
mindelighed, at en Vindmotor ikke kan udføre nævneværdigt Ar-
bejde, naar Vindens Hastighed er mindre end 5 m pr. Sekund.
Paa den anden Side kan man ikke udnytte Vindhastigheder paa
mere end 8 m pr. Sekund fuldtud, fordi de optræder saa forholds-
vis sjældent, at man ikke kan indrette sig paa denne større Trække-
kraft. En Vindmotors Arbejdsevne stiger med 3. Potens af Vind-
hastigheden og det vil omtrent passe med, at Arbejdsevnerne for
samme Motor ved Vindhastigheden 5, 6, 7 og 8 m pr. Sekund,
forholder sig som 1 til 2 til 3 til 4. Den Hestekraft, der i Reg-
len opgives for en Vindmotor er Hestekraften ved 7 m Vind, hvil-
ket meget nær er Middelvindstyrke her i Landet. Hvor meget en
Vindmotor Aaret rundt kan yde kan naturligvis ikke opgives
med nogen stor Nøjagtighed, men af forskellige meteorologiske
Observationer gennem nogle Aar kan man danne sig nogle Holde-
punkter. Saaledes har Professor la Cour af en Observationsrække
for 5 Aar beregnet følgende Tabel over Sandsynligheden for at
faa Vind med mere end 5 m Hastighed.