Landbrugets Forsyning med Elektricitet

Forfatter: Povl Vinding

År: 1919

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 60

UDK: 621.31 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000089

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
209 I Maanederne: Januar vil man gennemsnitlig i 75,1 (83; 68) Februar — 76,o (85; 68) Marts — 76,8 (89; 66) April — 71,8 (89; 51) Maj — 68,5 (87; 46) Juni — 65,6 (86; 36) Juli — 60)9 (85; 32) August — 51,8 (81; 25) September - — 54,2 (79; 34) Oktober — 61,2 (81; 49) November - — 61,7 (75; 49) December - 64,8 (72; 61) Tilfælde af 100 have en Vindhastighed paa mere end 5 m pr. Sekund. Tallene i Parantes angiver henholdsvis den største og den mindste iagttagne Værdi. Som det vil ses har Vinden i Efteraarets Maaneder forholdsvis ringe Arbejdsevne, hvilket for- øvrigt er en gammel Erfaring fra Kornmøllerne. Udtrykt paa anden Maade kan det siges saaledes, at man gennemsnitlig i et Aar vil have 1796 Timer med 5 m Vind 1080 — - 6 - — 899 — 7 - — 720 — - 8 - — 580 — - 9 - — 400 — - 10 - — 245 — - 11 og mere. De Timer, der er brugelig Vindhastighed er gennemgaaende Dagtimer, fordi de laveste Luftlag er mere stillestaaende naar Solen ikke er fremme. Jo højere man kommer op over Jorden, des større Vindhastighed finder man, og des større Arbejdsevne faar følgelig Vindmotoren. Ved de Højder over Jorden, der for almindelige Motorers Vedkommende bliver Tale om, er Forskellen dog ikke stor. Sæt- ter man Hastigheden i 20 m Højde lig 100 er den i 5 m Højde 81,2; i 10 m Højde 90,1; i 15 m Højde 95,s; i 25 m Højde 103,4; i 30 m Højde 106,3; i 35 m Højde 108,7 og i 40 m Højde 110,9 og dette Forhold bibeholdes, saavidt man har maalt, baade naar Vinden er stærk og naar den er svag. Det forudsættes naturlig- vis, at ikke Træer, Huse el. lign, staar i Vejen og skaber For- styrrelse i Vindstrømmens regelmæssige Bevægelse. Ved at bygge et højt Stativ kan man saaledes sætte Motorens Yde- evne op, men da Stativets Pris derved stiger, vinder man in- tet i Anlægskapitalen pr. Hestekraft. Forskellen i Vindhastig- heden i de forskellige Højder bevirker strengt taget en For- skel i den øverste og den nederste Vinges Arbejdsydelse, men efter Prof, la Cours Undersøgelser, kan man se bort herfra og kun regne med Vindhastigheden i Akselhøjden. Den Ydelse en almindelig godt udført Vindmotor kan give er, efter Prof, la 14