Landbrugets Forsyning med Elektricitet
Forfatter: Povl Vinding
År: 1919
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 60
UDK: 621.31 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000089
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
I Maanederne:
Januar vil man gennemsnitlig i 75,1 (83; 68)
Februar — 76,o (85; 68)
Marts — 76,8 (89; 66)
April — 71,8 (89; 51)
Maj — 68,5 (87; 46)
Juni — 65,6 (86; 36)
Juli — 60)9 (85; 32)
August — 51,8 (81; 25)
September - — 54,2 (79; 34)
Oktober — 61,2 (81; 49)
November - — 61,7 (75; 49)
December - 64,8 (72; 61)
Tilfælde af 100 have en Vindhastighed paa mere end 5 m pr.
Sekund. Tallene i Parantes angiver henholdsvis den største og
den mindste iagttagne Værdi. Som det vil ses har Vinden i
Efteraarets Maaneder forholdsvis ringe Arbejdsevne, hvilket for-
øvrigt er en gammel Erfaring fra Kornmøllerne.
Udtrykt paa anden Maade kan det siges saaledes, at man
gennemsnitlig i et Aar vil have
1796 Timer med 5 m Vind
1080 — - 6 - —
899 — 7 - —
720 — - 8 - —
580 — - 9 - —
400 — - 10 - —
245 — - 11 og mere.
De Timer, der er brugelig Vindhastighed er gennemgaaende
Dagtimer, fordi de laveste Luftlag er mere stillestaaende naar
Solen ikke er fremme. Jo højere man kommer op over Jorden,
des større Vindhastighed finder man, og des større Arbejdsevne
faar følgelig Vindmotoren.
Ved de Højder over Jorden, der for almindelige Motorers
Vedkommende bliver Tale om, er Forskellen dog ikke stor. Sæt-
ter man Hastigheden i 20 m Højde lig 100 er den i 5 m Højde
81,2; i 10 m Højde 90,1; i 15 m Højde 95,s; i 25 m Højde 103,4;
i 30 m Højde 106,3; i 35 m Højde 108,7 og i 40 m Højde 110,9
og dette Forhold bibeholdes, saavidt man har maalt, baade naar
Vinden er stærk og naar den er svag. Det forudsættes naturlig-
vis, at ikke Træer, Huse el. lign, staar i Vejen og skaber For-
styrrelse i Vindstrømmens regelmæssige Bevægelse. Ved at
bygge et højt Stativ kan man saaledes sætte Motorens Yde-
evne op, men da Stativets Pris derved stiger, vinder man in-
tet i Anlægskapitalen pr. Hestekraft. Forskellen i Vindhastig-
heden i de forskellige Højder bevirker strengt taget en For-
skel i den øverste og den nederste Vinges Arbejdsydelse, men
efter Prof, la Cours Undersøgelser, kan man se bort herfra
og kun regne med Vindhastigheden i Akselhøjden. Den Ydelse
en almindelig godt udført Vindmotor kan give er, efter Prof, la
14