Landbrugets Forsyning med Elektricitet

217 selv kan vælge Tiden. Skal Vindmotoren ogsaa anvendes til andre Arbejder bliver det naturligvis. bedre, men det samme gælder jo Elektromotoren. Maaske vil Anvendelsen af Heste- gang blive billigere, men der klages ofte over at Hestegange ikke egner til sig Drift af selvrensende Tærskeværker, Arbejdet bliver ofte for strengt for Hestene og Tærskeværket arbejder util- fredsstillende paa Grund af, at Hastigheden er for ringe eller for ujævn. Mulig vil Anvendelse af et lejet Damplokomobil med Tærskeværk blive billigere at anvende, med normale Priser reg- ner man, at man kan komme ned paa 55—70 Øre pr. Td. Sæd, for Tiden bliver det jo flere Gange saameget, men navnlig for mindre Ejendomme bringer Anvendelse af Damptærskeværk med Tærsk- ning om Efteraaret i Stedet for Tærskning efterhaanden i Vinte- rens Løb en Del Ulemper, f. Eks. med Hensyn til Sædens Maga- nisering og Udnyttelsen af Smaafoderet. I Sammenligning med Elektromotoren bringer denne sidste en Del Fordele, som van- skelig kan maales i Penge — først og fremmest er den den mest bekvemme af alle Kraftmaskiner — den er let at anbringe og let at flytte fra den ene Arbejdsmaskine til den anden, den er altid parat til Brug, let at sætte i Gang og let at regulere og stoppe. I hvert Fald vil Folk, der har prøvet elektrisk Drift, i de færreste Tilfælde undvære den igen. Blandt andet ligger dette jo i, at tærsker man med Hestegang eller med Lokomobil, saa mangler man den lille bekvemme Motor, som kan transporteres og sættes til at trække snart en Kagebrækker, snart en Hakkelsesmaskine, en Rundsav, en Ajlepumpe, en Roeskæremaskine el. lign. Det kan ikke betale sig, at have elektrisk Kraftinstallation og ikke be- nytte den til Tærskning. Det eneste Middel til at sætte Prisen paa Tærskning ned ved de mindre Ejendomme er, at Kraftinstal- lationen udnyttes saa meget som mulig, saa de faste Udgifter fordeles saa meget som mulig. løvrigt maa man jo huske, at Prisen pr. Td. Sæd er nok høj, men hele Summen andrager dog kun 4 å 500 Kr. Besparelsen herpaa ved en billigere Kraft kan ikke blive noget stort Beløb — i hvert Fald ikke saa stort, at et Landbrug med nogenlunde intensiv Drift vil undvære Elektricite- tens Bekvemmeligheder for at spare dette. Dette finder bl. a. ogsaa Udtryk i følgende Ord, som en svensk Godsejer A. Treschow fra Målhammer ved Enkoping i Sverige, sagde i et Foredrag om Erfaringerne med elektrisk Drift i Landbruget, ved en Landbrugs- uge i Stockholm i 1917: „Hvorledes har den elektriske Drift indfriet de Forventninger, der stilledes til den. Hertil kan kort og godt svares: Over For- ventning godt. Vandfaldsstyrelsens Overslag, saavel over Anlæg som over Driftsudgifter, har i det store og hele vist sig rigtige, og den Hjælp man i disse vanskelige Tider har faaet ved at faa elektrisk Energi har været uvurderlig. Det har nemlig vist sig, at mange af dens Fordele ikke paa Forhaand har kunnet bereg- nes eller i det mindste ikke indses af den, der ikke var kyndig i