Landbrugets Forsyning med Elektricitet

Forfatter: Povl Vinding

År: 1919

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 60

UDK: 621.31 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000089

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
elektrisk Drift. Det er ikke blot Besparelse i Folk og Penge man vinder, det er ogsaa en højere Kvalitet af Arbejde man faar. Ved Ophejsning af Sæd f. Eks. er ganske vist et elektrisk drevet Mo- torspil en billigere og bekvemmere Drivkraft end et Par Heste for en Hestegang, thi Udgiften til den forbrugte Strøm beløber sig ikke til 10 Øre i Timen, men det er ikke heri den store Fordel ligger, den ligger deri, at Arbejdsevnen ved elektrisk Drivkraft bliver be- tydelig forøget, hvorved store Værdier eventuelt kan reddes fra Ødelæggelse, hvis der indtræffer daarligt Vejr. Og hvis man med en Trior vil skille forskellige Slags Sæd, f. Eks. Vikker og Ærter fra Blandsæd, saa sparer man en Mand og faar Arbejdet baade hurtigere og billigere udført ved elektrisk Drift, men den største Fordel ligger dog deri, at man gennem jævnere og hurtigere Gang paa Maskinen faar Arbejdet betydelig bedre udført. Saadanne Eksempler kan anføres i en Uendelighed. Inden Egnen fik elektrisk Strøm troede Foredragsholderen mest paa Nytten af Smaamotorerne og Bønderne tænkte i Almin- delighed mest paa Lyset. Uden at ville forringe Nytten ved disse to Anvendelser af den elektriske Strøm maatte man nu erkende, at Nytten af de større Motorer har været mindst lige saa stor, selv om de har medført det store Forbrug og de store Udgifter. Ingen glidende og hurtig opslidte Tovtræk, ingen Maskinist, in- gen Vandkører og ingen Brændehugger, hurtigere Igangsætning, større Arbejdsevne, jævnere Gang, lettere Flytning — det er nogle af de Fordele som vejer tungt til Fordel for Elektromotoren. Og med de Priser paa Brændsel og Petroleum, som nu gælder, bliver desuden Udgiften til 3 kW pr. Fod Arbejdsbredde til Drift af et Tærskeværk forholdsvis billig. Denne Beregning af nødvendig Kraft har i Almindelighed vist sig at slaa rigelig til“. Endnu skal anføres Kraftforbruget ved Landbrugets mindre Arbejdsmaskiner. Hakkelsesmaskinen og Kagebrækkeren bruger ca. 2 HK. En Roeskærer ca. 1, en Baandsav 1 å 2 HK, en Rund- sav 5 å 6 og en vandretgaaende 6 Kvarters Kværn som allerede nævnt 6—10 HK. 3. Andre Anvendelser. Foruden til Lys og Kraft kunde der være Tale om at an- vende Elektricitet til Opvarmning. I al Almindelighed kan det imidlertid ikke betale sig, hvilket en Beregning hurtig kan vise. Tænker man sig at erstatte en Kakkelovn med en elektrisk Ovn, og beregner man derefter hvor meget Varme man faar af 1 kg Kokes og hvad det koster, saa finder man følgende, idet der som Enhed for Varmemængder regnes den Mængde Varme, der med- gaar til at opvarme 1 kg (1 Liter) Vand 1 °. Kakkelovnens Virk- ningsgrad er godt 90% — en praktisk Regel siger, at for hver 100 ° Aftræksrøret er varmt, mister man 4 % af Brændselets Værdi — lad os antage 90%. 1 kg Kokes indeholder 6000 Var-