Landbrugets Forsyning med Elektricitet
Forfatter: Povl Vinding
År: 1919
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 60
UDK: 621.31 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000089
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
elektrisk Drift. Det er ikke blot Besparelse i Folk og Penge
man vinder, det er ogsaa en højere Kvalitet af Arbejde man faar.
Ved Ophejsning af Sæd f. Eks. er ganske vist et elektrisk drevet Mo-
torspil en billigere og bekvemmere Drivkraft end et Par Heste for en
Hestegang, thi Udgiften til den forbrugte Strøm beløber sig ikke til
10 Øre i Timen, men det er ikke heri den store Fordel ligger,
den ligger deri, at Arbejdsevnen ved elektrisk Drivkraft bliver be-
tydelig forøget, hvorved store Værdier eventuelt kan reddes fra
Ødelæggelse, hvis der indtræffer daarligt Vejr. Og hvis man med
en Trior vil skille forskellige Slags Sæd, f. Eks. Vikker og Ærter
fra Blandsæd, saa sparer man en Mand og faar Arbejdet baade
hurtigere og billigere udført ved elektrisk Drift, men den største
Fordel ligger dog deri, at man gennem jævnere og hurtigere Gang
paa Maskinen faar Arbejdet betydelig bedre udført. Saadanne
Eksempler kan anføres i en Uendelighed.
Inden Egnen fik elektrisk Strøm troede Foredragsholderen
mest paa Nytten af Smaamotorerne og Bønderne tænkte i Almin-
delighed mest paa Lyset. Uden at ville forringe Nytten ved disse
to Anvendelser af den elektriske Strøm maatte man nu erkende,
at Nytten af de større Motorer har været mindst lige saa stor,
selv om de har medført det store Forbrug og de store Udgifter.
Ingen glidende og hurtig opslidte Tovtræk, ingen Maskinist, in-
gen Vandkører og ingen Brændehugger, hurtigere Igangsætning,
større Arbejdsevne, jævnere Gang, lettere Flytning — det er nogle
af de Fordele som vejer tungt til Fordel for Elektromotoren. Og
med de Priser paa Brændsel og Petroleum, som nu gælder, bliver
desuden Udgiften til 3 kW pr. Fod Arbejdsbredde til Drift af et
Tærskeværk forholdsvis billig. Denne Beregning af nødvendig
Kraft har i Almindelighed vist sig at slaa rigelig til“.
Endnu skal anføres Kraftforbruget ved Landbrugets mindre
Arbejdsmaskiner. Hakkelsesmaskinen og Kagebrækkeren bruger
ca. 2 HK. En Roeskærer ca. 1, en Baandsav 1 å 2 HK, en Rund-
sav 5 å 6 og en vandretgaaende 6 Kvarters Kværn som allerede
nævnt 6—10 HK.
3. Andre Anvendelser.
Foruden til Lys og Kraft kunde der være Tale om at an-
vende Elektricitet til Opvarmning. I al Almindelighed kan det
imidlertid ikke betale sig, hvilket en Beregning hurtig kan vise.
Tænker man sig at erstatte en Kakkelovn med en elektrisk Ovn,
og beregner man derefter hvor meget Varme man faar af 1 kg
Kokes og hvad det koster, saa finder man følgende, idet der som
Enhed for Varmemængder regnes den Mængde Varme, der med-
gaar til at opvarme 1 kg (1 Liter) Vand 1 °. Kakkelovnens Virk-
ningsgrad er godt 90% — en praktisk Regel siger, at for hver
100 ° Aftræksrøret er varmt, mister man 4 % af Brændselets
Værdi — lad os antage 90%. 1 kg Kokes indeholder 6000 Var-