Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 indtruffet til Trods for, at Verdensfor- bruget af Sukker er steget langt stærkere end Rørsukkérproduktionen, skyldes Roe- sukkerets stadig heftigere Konkurrence. Med det nittende Aarhundrede begyndte nemlig en helt ny Epoke i Sukkerets Hi- storie, idet en helt forskellig Produktions- metode dukkede op. Medens vel allerede tidligere en Optagen af Dyrkning af Suk- kerrør paa Steder, hvor man ikke tidli- gere havde kendt den, og hvor Betingel- serne for et stort Udbytte var særlig gode, havde kunnet influere stærkt paa Ver- densprisen og derved forvolde de ældre og ugunstigere stillede Produktionssteder store Tab, havde dette dog aldrig faaet saa alvorlige Følge som Opfindelsen af Roesukkerfabrikationen, der med el Slag gjorde Sukkerudvindingen næsten uaf- hængig af Klimaet og derved syntes at muliggøre, at den fuldstændig kunde flyt- tes bort fra Troperne. Der skulde dog gaa en Aarrække, inden den nye Industri hav- de naaet et saadant Omfang, at den kun- de siges virkelig at have faaet en for Rør- sukkeret farlig Karakter. At visse Roesorter, navnlig den allerede da almindelig kendte Runkelroe, indehol- der Sukker af kemisk set nøjagtig samme Beskaffenhed som det i Sukkerrøret til- stedeværende, er en Opdagelse af den ty- ske Kemiker Marggraf, som fandt ud deraf i Aaret 1747 og offentliggjorde en Meddelelse derom samme Aar i Berliner- akademiets Beretning. Hans oprindelige Metode til Udskillelsen af Sukkeret af Roerne bestod i at udtrække de tørrede og pulveriserede Roeskiver med kogende absolut Alkohol, hvorved Sukkeret gik i Opløsning; ved Henstand af den varme Opløsning udskiltes efterhaanden el kry- stallinsk Bundfald, som i alle Henseender ikke var til at skelne fra almindeligt Suk- ker. Han viste ogsaa, at det lod sig ud- vinde uden Anvendelse af den dyre Al- kohol, alene ved at udpresse Saften, klare den ved Kogning med Hønseæggehvide og derpaa inddampe den, indtil Krystal- lisation indtraadte, men han savnede gan- ske Evnen til at overføre denne, som det senere skulde vise sig, saa udviklingsrige Opdagelse til Praksis; hans Tanker i Ret- ning af praktisk Udnyttelse af den gik næppe videre end til — som han skriver i sin Meddelelse —, »at den fattige Land- befolkning ved dens Hjælp selv i deres Husholdninger kunde fremstille et Surro- gat for det dyre Sukker eller rettere sagt for de slette Siruper, hvormed de i Reglen maatte lade sig nøje«. Det varede derfor mere end et halvt Hundrede Aar, inden der blev gjort et Forsøg paa at grunde en virkelig Fabrikation paa den af Marg- graf skabte Basis; der gik en endnu læn- gere Aarrække, inden denne Industri blev arbejdet frem fil at være en virkelig ren- tabel. Det var en anden Berlinerkemiker, Achard, som i det attende Aarhundredes sidste Aar tog det Arbejde op at gennem- arbejde Roesukkerfremstillingen i alle Enkeltheder, for sanledes at gøre det mu- ligt at føre den over fra Laboratoriet til Fabriken. Han saa straks, at det først og fremmest gjaldt om at faa et Raama- teriale, der indeholdt saa meget Sukker som vel muligt, og han gennemførte der- for straks til at begynde med en Række grundige Dyrkningsforsøg for al finde ud af, hvilke Roesorter der indeholdt den største Sukkermængde, og hvorledes Dyrkningen helst skulde foretages. Ogsaa de fabrikatoriske Processer, hvorved Suk- keret blev udskilt af Roerne, blev paany gennemarbejdet, for at finde en Metode, der var forbundet med saa smaa Omkost- ninger som muligt og dog gav en stor Sukkermængde af en vis Roevægt. I 1799 var han naaet saa vidt, at han kunde overrække Kong Frederik Vilhelm III af Preussen de første 5 kg Sukker, fremstil- lede af »Sukkerroer«, som man snart gik over til at benævne de til Sukkerfabrika- tion særlig egnede Sorter. Det maatte jo være øjensynligt for enhver, hvilken over- ordentlig stor Betydning for Staten en - 98 —