Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 nemlig hidtil havde fundet en betydelig Sukkertransport Sted ad Landevejen med Karavaner fra Indien og Persien, over Lilleasiens Havne og videre over Venedig til de mellemeuropæiske Handelsbyer, blev denne nu ganske umuliggjort, hvad der i høj Grad skadede Venedigs Stilling og bidrog til at flytte Sukkerhandelens Tyngdepunkt andetsteds hen. Det blev Lissabon, som blev Venedigs Efterfølger, dels paa Grund af de Sukkerplantager, portugisiske Kolonisatorer havde grundet paa Madeira og de nærliggende Øer, og som takket være det gunstige Klima og den billige Arbejdskraft, Negerslaveriets Indførelse stillede til Raadighed, hurtigt naaede en rig Blomstring, dels efter at Opdagelsen af Søvejen til Indien havde aabnet en ny og langt nemmere Forbin- delsesvej til Indiens Sukkerrigdomme end den tidligere besværligere Overlandsfart gennem Asien. Og i endnu højere Grad end tidligere blev Lissabon Verdens-Sta- pelpladsen for Sukker, da kort Tid efter Amerikas Opdagelse 1492 Sukkerrøret var blevet overført til San Domingo og snart efter til Cuba, Mexico og Brasilien og hurtigt viste sig at kunne trives endog særdeles godt der. 1 de kommende Aar tabte Venedig, der til Trods for sin orientalske Handels Tilbagegang dog hav- de beholdt en vis Betydning som Mellem- led mellem Lissabon og Tyskland, fuld- stændig sin Indflydelse paa Sukkerhan- delen, idet det blev trængt ud ogsaa af denne sidste Position af Antwerpen og se- nere af Amsterdam, hvis Handelsdyg- tighed og bedre Beliggenhed i Forhold til de tyske Floder og til Forbindelses- vejene med Norden gjorde dem langt mere skikkede til denne Handel end Ve- nedig. Optagelsen af Sukkerdyrkningen i de amerikanske Provinser forøgede i høj Grad Verdensforbruget ved at kaste Suk- ker ud paa Markedet til billigere Priser end de tidligere. Men det viste sig hur- tigt, at hverken Spanien eller Portugal evnede at fastholde og udvikle de umaa- delige Kolonibesiddelser, som de havde erhvervet i de store Opdagelsesrejsers Tid, og saavel i Øst som i Vest, i Indien som i Amerika, blev det Hollænderne, som efter store Kampe i det sekstende Aar- hundredes anden Halvdel overtog saa godt som alle Portugals asiatiske Besiddelser og en Del af dets amerikanske. Navnlig Vestindiens Sukkerplantager bragtes, tak- ket være Hollænderne, til en frodig Ud- vikling, ligesom ogsaa de tidligere an- vendte, mere end primitive Fabrikations- metoder forbedredes. Hvor paa dette Tidspunkt Dyrkningen af Sukkerrøret slog Rod, er den i det hele og store ved- blevet at holde sig i de følgende Aarhun- dreder, selv efter at Hollænderne havde maattet afgive en Del af deres Kolonier og deres Handelsherredømme til England. De Steder, som da siden denne Tid ho- vedsagelig har haft Betydning som rør- sukkerproducerende, er Ostindien og de ostindiske Øer, navnlig Java, endvidere Kina og Japan, de vestindiske Øer, i første Række Cuba, i anden Portorico og Jamai- ca, de varmeste Dele af det amerikanske Fastland, navnlig Mexico, Brasilien og Ar- gentina, endelig Filipinerne og Mauritius. Den forholdsmæssige Andel, som disse forskellige Lande har haft i den samlede Produktionsmængde, har naturligvis til de forskellige Tider været en højst for- skellig, afhængig af vekslende politiske, økonomiske og kulturelle Forhold; lige- ledes har den Fordel, som hele Sukker- fremstillingen har bragt dem, været i høj Grad vekslende. I det store og hele har Varens Pris været stadig faldende, hvad der har gjort det mere og mere vanske- ligt at skaffe et rimeligt Udbytte af Pro- duktionen, og navnlig i de sidste 30—40 Aar er Sukkerpriserne dalede saa langt ned, at et saadant kun kan fremkomme paa saadanne Steder, hvor de naturlige Forhold, særlig en meget rigelig Nedbør, begunstiger Dyrkningen i særlig Grad. Denne enorme Prissænkning, som er