Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 Araberne under de Kampe, som fulgte paa Kalifatets Oprindelse, stiftede Be- kendtskab dermed. Sukkerfabrikationen tog i deres Hænder et overordenlligt Op- sving, ikke alene ved, at de overalt, hvor de naaede hen paa deres vidtstrakte Ero- bringstog, indførte Dyrkning af Sukker- røret, saa at dette snart bredte sig til Middelhavslandene, navnlig Palæstina, Ægypten, Sicilien og Spanien, men nok saa meget derved, at de oprindelig gan- ske raa Arbejdsmetoder blev erstattede med mere forfinede, saa at Produktet blev langt bedre, end hvad man tidligere hav- de kendt. Selve Sukkersaften er, naar den lige er presset ud af Rørene, naturligvis langt fra ren; foruden Sukkeret indehol- der den en Del andre organiske Stoffer, Æggehvidestoffer, Farvestoffer o. 1., som, hvis de ikke fjernes forinden Inddamp- ningen, vil gøre Sukkeret mørkt, urent og lidet velsmagende. Indtil nu havde man kun højst mangelfuldt forstaaet at udføre en saadan Rensning, men væsentlige Fremskridt indførtes først, efter at Ara- berne var naaede til Ægypten og havde indført Sukkerkulturen der. De betyde- lige kemiske og fabrikatoriske Kundska- ber, Ægypterne siden ældgammel Tid raadede over, satte dem let i Stand til og- saa at virke reformerende püa denne Fa- brikation, og ved at udfælde Suftens Æg- gehvidestoffer med Garvesyre el. 1., ved at klare Saften ved Alun, ved rationel Filtrering og lignende Operationer naae- de de til at fremstille langt renere Sukker- safter, end man tidligere havde kendt, ligesom de ved Dækningsprocesser af no- get nær lignende Art som de, der anven- des i vore moderne Raffinaderier, forstod at fremstille hvide, virkeligt raffinerede Sukkersorter, som taalte at forsendes ad Søvejen uden at fordærves af Fugtighed, og som derfor hurtigt overalt i Middel- havslandene blev en søgt Handelsvare. Medens saaledes — takket være Ara- bernes Virksomhed — Brugen af Sukker hurtigt blev almindelig i de af disse er- hvervede Lande, stod hele det øvrige Eu- ropa i denne som i saa mange andre Hen- seender meget langt tilbage. Her blev Suk- keret langt snarere til at begynde med be- tragtet som et Medikament, blev som en Følge heraf falbudt i Apotekerne, som jo ogsaa langt længere ned i Tiden blev H jem- stederne for Fabrikationen af Sukkersa- ger, Likører o. I., hvortil det navnlig fandt Anvendelse. En større Betydning, som et i det mindste hos den højerestaaende Del af Befolkningen nogenlunde almindeligt anvendt Nydelsesmiddel, fik det først, ef- ter at Korstogene havde virket til at for- øge Kendskabet hos store Dele af Indbyg- gerne i Europa til orientalske Skikke og Produkter, og efter at den i disse Aar- hundreder hurtigt opblomstrende Han- delsby Venedig var begyndt at optræde som et Forbindelsesled mellem de suk- kerproducerende Middelhavslande og For- brugerne i Mellem- og Nordeuropa. Fra de store Plantager i Syrien og Palæstina og efter Korstogenes Ophør navnlig paa Sicilien og Cypern førteVenetianerneSuk- keret til Hovedstapelpladserne i Tysk- land, først Regensburg, senere ogsaa Augsburg og Nürnberg, hvorfra det af indfødte Købmænd førtes vidt omkring. Vendepunktet i denne Udvikling blev Osmannernes Indtrængen i Europa og de- res Erobring af Konstantinopel 1453. Me- dens Araberne foruden at være et krigs- dueligt ogsaa havde været et kulturelsken- de Folk, der overalt i de erobrede Lande havde forstaaet at faa Kunst, Lærdom og Industri til at blomstre, var de tyrkiske Erobringer altid ledsagede af Udryddelse af al Kultur og af Landenes Ødelæggelse saavel i materiel som i aandelig Henseen- de. Ogsaa for Sukkerindustriens Vedkom- mende viste dette sig snart: Ægypten, Sy- rien, Palæstina hørte op med at kunne regnes til de sukkerproducerende Lan- de. Men ogsaa i en anden Henseende fik de osmanniske Erobringer af de lille- asiatiske Lande en skæbnesvanger Betyd- ninger for Sukkerhandelen. Medens der — 96 —