Dansk Roesukkerindustri

Forfatter: Carl Jacobsen

År: 1913

Serie: Tidsskrift for Industri 1913

Sider: 132

UDK: TB Gl. 664.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 Araberne under de Kampe, som fulgte paa Kalifatets Oprindelse, stiftede Be- kendtskab dermed. Sukkerfabrikationen tog i deres Hænder et overordenlligt Op- sving, ikke alene ved, at de overalt, hvor de naaede hen paa deres vidtstrakte Ero- bringstog, indførte Dyrkning af Sukker- røret, saa at dette snart bredte sig til Middelhavslandene, navnlig Palæstina, Ægypten, Sicilien og Spanien, men nok saa meget derved, at de oprindelig gan- ske raa Arbejdsmetoder blev erstattede med mere forfinede, saa at Produktet blev langt bedre, end hvad man tidligere hav- de kendt. Selve Sukkersaften er, naar den lige er presset ud af Rørene, naturligvis langt fra ren; foruden Sukkeret indehol- der den en Del andre organiske Stoffer, Æggehvidestoffer, Farvestoffer o. 1., som, hvis de ikke fjernes forinden Inddamp- ningen, vil gøre Sukkeret mørkt, urent og lidet velsmagende. Indtil nu havde man kun højst mangelfuldt forstaaet at udføre en saadan Rensning, men væsentlige Fremskridt indførtes først, efter at Ara- berne var naaede til Ægypten og havde indført Sukkerkulturen der. De betyde- lige kemiske og fabrikatoriske Kundska- ber, Ægypterne siden ældgammel Tid raadede over, satte dem let i Stand til og- saa at virke reformerende püa denne Fa- brikation, og ved at udfælde Suftens Æg- gehvidestoffer med Garvesyre el. 1., ved at klare Saften ved Alun, ved rationel Filtrering og lignende Operationer naae- de de til at fremstille langt renere Sukker- safter, end man tidligere havde kendt, ligesom de ved Dækningsprocesser af no- get nær lignende Art som de, der anven- des i vore moderne Raffinaderier, forstod at fremstille hvide, virkeligt raffinerede Sukkersorter, som taalte at forsendes ad Søvejen uden at fordærves af Fugtighed, og som derfor hurtigt overalt i Middel- havslandene blev en søgt Handelsvare. Medens saaledes — takket være Ara- bernes Virksomhed — Brugen af Sukker hurtigt blev almindelig i de af disse er- hvervede Lande, stod hele det øvrige Eu- ropa i denne som i saa mange andre Hen- seender meget langt tilbage. Her blev Suk- keret langt snarere til at begynde med be- tragtet som et Medikament, blev som en Følge heraf falbudt i Apotekerne, som jo ogsaa langt længere ned i Tiden blev H jem- stederne for Fabrikationen af Sukkersa- ger, Likører o. I., hvortil det navnlig fandt Anvendelse. En større Betydning, som et i det mindste hos den højerestaaende Del af Befolkningen nogenlunde almindeligt anvendt Nydelsesmiddel, fik det først, ef- ter at Korstogene havde virket til at for- øge Kendskabet hos store Dele af Indbyg- gerne i Europa til orientalske Skikke og Produkter, og efter at den i disse Aar- hundreder hurtigt opblomstrende Han- delsby Venedig var begyndt at optræde som et Forbindelsesled mellem de suk- kerproducerende Middelhavslande og For- brugerne i Mellem- og Nordeuropa. Fra de store Plantager i Syrien og Palæstina og efter Korstogenes Ophør navnlig paa Sicilien og Cypern førteVenetianerneSuk- keret til Hovedstapelpladserne i Tysk- land, først Regensburg, senere ogsaa Augsburg og Nürnberg, hvorfra det af indfødte Købmænd førtes vidt omkring. Vendepunktet i denne Udvikling blev Osmannernes Indtrængen i Europa og de- res Erobring af Konstantinopel 1453. Me- dens Araberne foruden at være et krigs- dueligt ogsaa havde været et kulturelsken- de Folk, der overalt i de erobrede Lande havde forstaaet at faa Kunst, Lærdom og Industri til at blomstre, var de tyrkiske Erobringer altid ledsagede af Udryddelse af al Kultur og af Landenes Ødelæggelse saavel i materiel som i aandelig Henseen- de. Ogsaa for Sukkerindustriens Vedkom- mende viste dette sig snart: Ægypten, Sy- rien, Palæstina hørte op med at kunne regnes til de sukkerproducerende Lan- de. Men ogsaa i en anden Henseende fik de osmanniske Erobringer af de lille- asiatiske Lande en skæbnesvanger Betyd- ninger for Sukkerhandelen. Medens der — 96 —