Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 I. Det er først i en nyere Tid, at Sukkeret er blevet en Forbrugsartikel for større Dele af Befolkningen; det er først i den nyeste, at det selv for de bredes le Lag er blevet en virkelig Nødvendighedsartikel, der har Karakter af at være et Nærings- middel og som saadant indgaaende i stør- re Mængder i den daglige Kost. Det har varet Aartusinder, indenSukkeret er naaet saa vidt, og først efter al have gennem- løbet en lang Udviklingshistorie, som i mange Henseender afhængig af og tro afspejlende Verdensudviklingens bølge- formige Løb, dog i det store og hele har haft Præg af et Erobringstog, der trinvis har ført Sukkeret frem til stadig større Udbredelse og Betydning. Egentligt Sukker, taget i den alminde- lige tekniske Betydning af Ordet, kendte man ikke i Oldtiden; det eneste Sødstof, som da fandt Anvendelse, var Honningen, som vel kemisk set ogsaa maa siges at være en Slags Sukker, men som dog i flere Henseender, navnlig ved at være vanskeligt at bringe over i en fast kry- stallinsk Form, adskiller sig meget fra, hvad vi i Almindelighed forstaar derved. Sukker i Ordets moderne Forstand synes man først at have lært at kende i Indien, og navnlig da i Bengalen, nogle Aarhun- dreder før Kristus, og til Europa er det først kommet langt senere. Det Sukker, vi her møder, blev fremstillet af Rør, og det varer over to Tusinde Aar, inden det i Roe- sukkeret træffer en alvorlig Konkurrent. . Sukkerrøret er en oprindelig vildtvok- sende, til Græsserne hørende Plante, hvis Stamforms Udseende og Størrelse man ik- ke kender, men som i sin nuværende dyr- kede Form fra en.fælles Rodstok udsen- der en Del 2—6 m lange og ca. 6 cm tyk- ke, leddede Straa, hvis Marvsubstans er gennemtrængt med Sukkersaft. I Naturen findes vel ogsaa nu vildtvoksende Arter, men ingen af disse synes dog at være den Stamform, hvorfra de nu saa talrige ved Dyrkning frembragte Varieteter er op- staaet; de vildtvoksende Sorter synes sna- rere at være forvildede end egentlig op- rindelige, af Dyrkning upaavirkede Arter. Evnen til at danne Frø er kun ringe, saa at Dyrkningen i Reglen sker ved Stiklin- ger; i den nyeste Tid har dog ogsaa Avl af Rørsukkerfrø begyndt at faa nogen Be- tydning, dog ikke til Udsæd, men kun til Udvikling af nye, forbedrede Varieteter. Det er vel rimeligst at antage, at de sukkerholdige Stængelstykker, vundne af vildtvoksende Eksemplarer, oprindelig di- rekte er blevet anvendt til Nydelsesbrug, og at man først senere har lært at ud- presse Saften og gøre Brug af denne, først umiddelbart, uden at underkaste den no- gen videre Behandling, senere i inddam- pet, fast Tilstand. Paa hvilke Tidspunk- ter disse forskellige Fremskridt har fun- det Sted, vides der ikke meget om; kun saa meget synes at være sikkert, at den første Anvendelse i Indien af Sukkerrørs- saft næppe har fundet Sted tidligere end Aar 500 før Kristus, og at man først om- trent et Aartusinde senere sammesteds er naaet til en virkelig Fabrikation af egent- ligt fast Sukker. Den første Gang, man — saa vidt det vides — her i Europa har hørt Tale om Sukkerrøret,, er efter Aleks- anders Tog til Indien (Aar 327 før Kri- stus), hvor man skal have truffet Beret- telser om, at Indierne fremstillede, uden Biernes Hjælp, af en sivagtig Plante en sød Saft, og at man ved Gæring kunde omdanne denne til en berusende Drik. Omtrent paa samme Tid menes Sukker- røret fra sit oprindelig Hjemsted i Ben- galen at have bredt sig til de omliggende Egne, først til Kina, senere til Sundaøer- ne. En mere end lokal Betydning fik det dog først, da det omtrent Aar 500 efter Kristus var naaet til Persien, hvor der paa Kysten af det arabiske Hav i Mekrån opstod et vigtigt Centrum for Sukkeravl og Sukkerfabrikation, hvorfra Sukker i fast Form eksporteredes vidt omkring. Størst Betydning for Udbredelsen af Kendskabet til Sukkeret fik det dog, da