Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 kede Forbruget. Og man lod sig ikke nøje hermed; da Indlandsprisen paa Grund af store Afgifter til Staten var høj, og Suk- kerforbruget derfor ikke kunde stige saa stærkt, at det blot tilnærmelsesvis 'kunde absorbere det ved Produktionens Force- ring fremkomne og stadig stigende Pro- duktionsoverskud, gik man snart over til at forsøge en Sukkereksport, navnlig over Hamborg, og fra Firsernes Begyndelse optræder da tysk Roesukker paa det in- ternationale Marked som Konkurrent til Rørsukkeret. Kampen førtes navnlig paa det engelske Marked, idet England fra gammel Tid paa Grund af Befolkningens Velstand og særlige Leveinaade altid har været en stor Sukkerkonsument; nogen indenlandsk Fabrikation af Sukker var der ikke at kæmpe, imod, idet de fra Tid til anden foretagne spæde Forsøg paa al udvikle en indenlandsk Roesukkerfa- brikation endnu aldrig har været fulgte af noget Held. Da man nu fra flere af de andre europæiske Staters Side — thi og- saa Frankrig og Østrig-Ungarn var om trent paa denne Tid naaet frem til at være sukkereksporterende — ved betydelige, dulgte eller aabenbare, Eksportpræmier understøttede den hjemlige Sukkereks- port, blev det hurtigt muligt næsten gan- ske at uddrive Rørsukkeret fra det engel- ske Marked; fra 1880 til 1890 gik Eng- lands Import af Rørsukker ned til næsten en Femtedel af, hvad det var ved dette Tidsrums Begyndelse. Men samtidig sank Sukkerpriserne rigtignok enormt: medens Hamtoorgerprisen paa uraffineret tysk Roesukker i 1880 havde været ca. 32 Pf. pr. Pund, var den i 1890 sunket til 17 Pf. og i 1901 endog til 6—7 Pf. En Følge af denne uhyre Prissænkning var naturligvis, at Forbruget steg overall; fra 1850 at regne har Verdensproduktio- nen omtrent fordoblet sig hvert 20de Aar, saa at den nu er omtrent 8 Gange større end da. Dette har naturligvis i høj Grad hjulpet med til at hindre Rørsukkerets Udryddelse, men Rentabiliteten af dels Fremstilling sank dog for mange Steders Vedkommende til under Nulpunktet. Men ogsaa Roesukkeret mærkede selvfølgelig det uhyre Prisfald haardt; kun ved at la- ge alle Teknikens Hjælpemidler i Tjene- ste og ved at forøge. Eksportpræmierne til rent ud urimelige Beløb lykkedes det de førende Eksportstater at vinde med i Kap- løbet og bevare de store Værdier, der ef- terhaanden var blevet anbragte i denne Industri. Tilsidst blev de store Summer, der saaledes maatte udredes til Privatin- dustrien, dog for svære for Budgetterne at bære; i 1902 blev der i Bryssel mellem de vigtigste Roesukker-eksporterende Sta- ter og England, der jo som Verdens stør- ste Kolonialmagt har en vis Interesse i, at Rørsukkerets Position dog ikke skades alt for meget, indgaaet den saakaldte Brysselerkonvention — hvorom mere si- den —, hvorved alle Eksportpræmier for- svandt, og hvorved i det hele niere nor- male Forhold tilvejebragtes paa Sukker- markedet. I Øjeblikket deler Rørsukkeret og Roe- sukkeret Verdensforbrugets omtrent 14 Millioner Tons nogenlunde ligeligt mel- lem sig; i 1909—10 var Rørsukkerets An- del 55,8 pCt., i 1910—11 49,6 pCL, i 1911 —12 56,4 pCt., idet del dog maa erin- dres, at Produktionscifrene for Rørsuk- keret har et temmelig unøjagtigt Præg paa Grund af, at betydelige Dele af Kinas og Indiens Produktion fortæres i Landet selv og vanskeligt kan optages i en inter- national Statistik. Af Lande, som ikke selv frembringer Slikker i større Mæng- der, men hovedsagelig er henviste til al leve af Import, er England blevet Hoved aftageren for Roesukker, United States for Rørsukkeret. Det vilde være snare for- kert at tro, al ikke Rørsukkeret ogsaa havde haft Fremgang at notere; medens den producerede Mængde i Halvfjerdser- nes Slutning kun var ca. 2 Millioner Tons, er den altsaa nu steget til at være over 6 Millioner, af hvilken Stigning endda den største Del har fundet Sted i den sidste 100