Dansk Roesukkerindustri
Forfatter: Carl Jacobsen
År: 1913
Serie: Tidsskrift for Industri 1913
Sider: 132
UDK: TB Gl. 664.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913
h alve Snes Aar1). Men Roesukkeret er
ganske vist gaaet endnu stærkere frem;
i 1874 var den producerede Mængde kun
1,3 Millioner Tons, i 1910 8 Millioner.
Hvorledes i Fremtiden Chancerne vil
komme til at ligge i Kampen mellem Rør-
og Roesukker, er som allerede omtalt i
Indledningen umuligt at afgøre. Rørsuk-
keret har Fordelen af billig Arbejdskraft
og af stort Sukkerudbytte pr. dyrket
Arealenhed — medens 1 Hektar Land
dyrket ined Rør normalt giver ca. 10
Tons Sukker og i gunstige Tilfælde helt
op til 30 Tons, er for Roens Vedkom-
mende det almindelige Udbytte kun ca.
3—5 Tons. Sukkerrørdyrkningens store
Afhængighed af. Regnmængden har man
i de senere Aar med Held bekæmpet ved
store kunstige Vandingsanlæg, og ameri-
kansk og europæisk Maskinindustri har
med stor Iver kastet sig over at faa de
forhen anvendte mere end primitive Sten-
møller, hvorpaa Saftens Udpresning af
Rørene fandt Sted, ombyttede med fuldt
ud moderne kraft- og arbejdssparende
Maskinerier. Roesukkeret har derimod
foruden de Fordele, som lavere Fragter
giver det paa det europæiske Marked,
navnlig det for sig, at Roedyrkningen for
det europæiske Landbrug foruden den di-
rekte Fortjeneste har faaet en saa emi-
nent kulturfremmende Betydning, at det
næppe atter vil opgive den. og at hele Fa-
brikationstekniken er saa gennemarbej-
det og fuldkommengjort selv i de mindste
Detailler som faa andre Fabrikationer.
I det følgende skal nu gives en Frem-
stilling af Hovedprinciperne i Roedyrk-
ningen og i Roesukkerfabrikation, som
den i vor Tid i Reglen finder Sted; tilsidst
skal omtales de Forhold, hvorunder den
har kunnet udvikle sig her i Landet.
II
Al Roesukker fabrikationen begynder
paa Roemarken, var en Sandhed, man
’) I 1899—1900 var Rørsukkerproduktionen
endnu kun naaet til 3 Millioner Tons.
— 101
allerede blev klar over omtrent umiddel-
bart efter, at man overhovedet var be-
gyndt at beskæftige sig med det Problem
at nyttiggøre Roernes Sukkerindhold. Og
efterhaanden som Kendskabet til de for
denne Fabrikation gunstigste Betingelser
er steget, har man stadig klarere lært at
indse, at kun naar Landbruget er i Stand
, til al levere et Roemateriale, som i alle
Henseender nøje svarer til de Krav, Hen-
synet til en let, hurtig og billig Fabrika-
tion maa stille, kan denne Industri naa et
Højdepunkt af Udvikling. Der er vel faa
Omraader, hvor et intensivt Samarbejde
mellem Landbrug og Industri har vist sig
at være saa nødvendigt — men paa den
anden Side vel ogsaa for begge Parter saa
udbytterigt — som netop delte.
Vigtigst var det straks til at begynde
med at fremskaffe saa sukkerrige Roer
som muligt. Allerede Achard havde som
nævnt sin Opmærksomhed henvendt her-
paa, og paa sine Forsøgsmarker dyrkede
han alle de forskellige Sorter Foderroer,
han kunde faa fat paa, og undersøgte saa
saa rationelt, han kunde, hvilken der pro-
centvis havde det største Sukkerindhold,
lian fandt, at dette navnlig var Tilfældet
med dem, der havde en hvid Skal og en
hvid Marvsubstans; han lagde da disse til
Grund for sine yderligere Dyrkningsfor-
søg, og fra disse achardske Urformer ned-
stammer alle de i Nutiden dyrkede Sorter
af Sukkerroer. Men det var rigtignok et
efter moderne Anskuelser kun kummer-
ligt Sukkerindhold, de havde, kun nogle
faa Procent af Roevægten, medens man
nu i brugbare Sorter forlanger gennem-
snitlig over 16 pCt. At en saadan Foræd-
ling i Tidernes Løb har kunnet linde Sted,
skyldes den uafbrudte rationelle Udvæl-
gelse af de mest sukkerrige Sorter og In-
divider, man har foretaget under Dyrk-
ningen, idet man kun har anvendt Frøet
af saadanne til Udsæd. Navnlig i Tysk-
land, hvor den indenlandske Sukkerafgilt
i mange Aar blev betalt efter Roevægt, og
hvor det derfor gjaldt om at faa saa me-