Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 h alve Snes Aar1). Men Roesukkeret er ganske vist gaaet endnu stærkere frem; i 1874 var den producerede Mængde kun 1,3 Millioner Tons, i 1910 8 Millioner. Hvorledes i Fremtiden Chancerne vil komme til at ligge i Kampen mellem Rør- og Roesukker, er som allerede omtalt i Indledningen umuligt at afgøre. Rørsuk- keret har Fordelen af billig Arbejdskraft og af stort Sukkerudbytte pr. dyrket Arealenhed — medens 1 Hektar Land dyrket ined Rør normalt giver ca. 10 Tons Sukker og i gunstige Tilfælde helt op til 30 Tons, er for Roens Vedkom- mende det almindelige Udbytte kun ca. 3—5 Tons. Sukkerrørdyrkningens store Afhængighed af. Regnmængden har man i de senere Aar med Held bekæmpet ved store kunstige Vandingsanlæg, og ameri- kansk og europæisk Maskinindustri har med stor Iver kastet sig over at faa de forhen anvendte mere end primitive Sten- møller, hvorpaa Saftens Udpresning af Rørene fandt Sted, ombyttede med fuldt ud moderne kraft- og arbejdssparende Maskinerier. Roesukkeret har derimod foruden de Fordele, som lavere Fragter giver det paa det europæiske Marked, navnlig det for sig, at Roedyrkningen for det europæiske Landbrug foruden den di- rekte Fortjeneste har faaet en saa emi- nent kulturfremmende Betydning, at det næppe atter vil opgive den. og at hele Fa- brikationstekniken er saa gennemarbej- det og fuldkommengjort selv i de mindste Detailler som faa andre Fabrikationer. I det følgende skal nu gives en Frem- stilling af Hovedprinciperne i Roedyrk- ningen og i Roesukkerfabrikation, som den i vor Tid i Reglen finder Sted; tilsidst skal omtales de Forhold, hvorunder den har kunnet udvikle sig her i Landet. II Al Roesukker fabrikationen begynder paa Roemarken, var en Sandhed, man ’) I 1899—1900 var Rørsukkerproduktionen endnu kun naaet til 3 Millioner Tons. — 101 allerede blev klar over omtrent umiddel- bart efter, at man overhovedet var be- gyndt at beskæftige sig med det Problem at nyttiggøre Roernes Sukkerindhold. Og efterhaanden som Kendskabet til de for denne Fabrikation gunstigste Betingelser er steget, har man stadig klarere lært at indse, at kun naar Landbruget er i Stand , til al levere et Roemateriale, som i alle Henseender nøje svarer til de Krav, Hen- synet til en let, hurtig og billig Fabrika- tion maa stille, kan denne Industri naa et Højdepunkt af Udvikling. Der er vel faa Omraader, hvor et intensivt Samarbejde mellem Landbrug og Industri har vist sig at være saa nødvendigt — men paa den anden Side vel ogsaa for begge Parter saa udbytterigt — som netop delte. Vigtigst var det straks til at begynde med at fremskaffe saa sukkerrige Roer som muligt. Allerede Achard havde som nævnt sin Opmærksomhed henvendt her- paa, og paa sine Forsøgsmarker dyrkede han alle de forskellige Sorter Foderroer, han kunde faa fat paa, og undersøgte saa saa rationelt, han kunde, hvilken der pro- centvis havde det største Sukkerindhold, lian fandt, at dette navnlig var Tilfældet med dem, der havde en hvid Skal og en hvid Marvsubstans; han lagde da disse til Grund for sine yderligere Dyrkningsfor- søg, og fra disse achardske Urformer ned- stammer alle de i Nutiden dyrkede Sorter af Sukkerroer. Men det var rigtignok et efter moderne Anskuelser kun kummer- ligt Sukkerindhold, de havde, kun nogle faa Procent af Roevægten, medens man nu i brugbare Sorter forlanger gennem- snitlig over 16 pCt. At en saadan Foræd- ling i Tidernes Løb har kunnet linde Sted, skyldes den uafbrudte rationelle Udvæl- gelse af de mest sukkerrige Sorter og In- divider, man har foretaget under Dyrk- ningen, idet man kun har anvendt Frøet af saadanne til Udsæd. Navnlig i Tysk- land, hvor den indenlandske Sukkerafgilt i mange Aar blev betalt efter Roevægt, og hvor det derfor gjaldt om at faa saa me-