Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 gel Sukker ud af en given Roemængde som muligt, var man selvfølgelig stærkt foranlediget til at arbejde af alle Kræfter i denne Retning; da det jo naturligvis og- saa af rent fabrikatoriske Grunde er at foretrække at oparbejde det mindst mu- lige Roekvantum for at fremstille en vis Sukkermængde, er ogsaa Fabrikerne selv, helt fraset Skatteforholdene, meget inter- esserede i at faa saa sukkerrige Roer som muligt at fabrikere. Fabrikerne betinger sig derfor altid, at kun Frø, leveret af dem selv, maa anvendes af Dyrkerne til Udsæd. Det faas fra store udenlandske Frøavlingsanstalter, der i Aarenes Løb ved metodisk Arbejde har erhvervet sig spe- ciel Kendskab til denne Avl, som drives efter rent videnskabelige Principer. Suk- kerroen er en toaarig Plante, som normalt først i sit andet Vækstaar vil frembringe Frø; ved nu at bore et Stykke ud af hver Roe, hvad der ikke skader Roens Vækst- betingelser, og foretage en Sukkerbestem- melse i Saften, kan man sikre sig, at kun Frø af sukkerrige Roer faar Lov til at indgaa i Salgsvaren. Forædlingen af Suk- kerroerne har dog ikke ensidig gaaet i Retning af alene at søge Sukkerindholdet forøget; mindst lige saa vigtigt er det na- turligvis — naar da ikke særlige Beskat- ningsformer skaber særlige Hensyn —, at der pr. Arealenhed avles en stor Roe- mængde, hvad jo navnlig Landmændene maa være interesserede i, naar de, som det er Tilfældet her i Landet, faar Roerne be- talte efter Vægt og ikke tillige efter Suk- kerindhold, hvad der, paa Grund af de store praktiske Vanskeligheder, Prøveud- tagning og Analysering forvolder, nu næ- sten overalt er forladt. Ogsaa i denne Henseende søger man derfor at influere paa Stamfrøets Egenskaber ved rationel Udvælgelse. Det samme gælder om en Del mere sekundære Egenskaber, som Mod- ningstidens Indtræffen, Ikke-Sukkerstof- fernes Art og Mængde o. s. v. Et for Roesukkeravlens Fremtid lige saa betydningsfuldt Spørgsmaal som Til- vejebringelsen af en passende Roesort var at faa afgjort, hvorvidt Dyrkningen af Sukkerroer var knyttet til ganske særlige Betingelser i Retning af Klima og Jord- bundsforhold, eller om Roen var saa til- pasningsdygtig, at den ved Tilvænning kunde bringes til at trives selv under For- hold, der fjernede sig anseligt fra dens oprindelige Dyrkningssteds. Oprindelig var man mest tilbøjelig til at tro, at Na- turen havde sat ret snævre Grænser for Sukkerroedyrkningen; dens senere Ud- bredelse over meget betydelige Dele af den tempererede Zone har dog vist, at delte ikke er rigtigt. Men selv om den me- get vel kan trives under ret forskelligarte- de Forhold, visse naturlige Grænser vil der naturligvis være, som den ikke kan overskride, naar da ikke Udbyttet skal blive for daarligt. Hvilke disse er, vil en Betragtning af Roens Vækstforhold lære. Under almindelige Forhold vil der, fra Roefrøet saas og til den fuldt udviklede Roe er blevet skikket til Indhøstning — hvad den er, naar hverken dens Vægt el- ler dens Sukkerindhold forøges mere —, forløbe omtrent 5—6 Maaneder, en i Forhold til, hvad der ellers er Tilfældet med vore sædvanlige etaarige Kulturplan- ter, lang Vækstperiode. For at den kan bringes til Ende, inden Nattefrosten bli- ver for stærk, kræves det, al Foraaret ikke lader vente for længe paa sig, men at der allerede ret tidlig paa Aaret er saa megen Varme i Jorden, at Kimene kan udvikle sig nogenlunde hurtigt og ikke er udsatte for at blive skadede af Nattefrost. Bedst er det, naar Saaningen kan finde Sted i Begyndelsen af April, Høsten i Be- gyndelsen af Oktober; i Danmark maa jo dog som oftest begge Dele skydes noget bagud. Men ogsaa Vejrforholdene under Roens Vækst har stor Betydning for dens Udvikling. En ikke for lav Temperatur i Jordbund og Luft, forbunden med en ri- gelig Fugtighedsmængde i Vækstperio- dens første Del, hvor navnlig de for Roens senere Trivsel saa vigtige Blade kommer 102 —