Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 til Udvikling, stærk Sol, sammen med ringe Nedbør i August og September, hvor Sukkerdannelsen hovedsagelig finder S ted, det er de Vejrforhold, som er særlig gun- stige for at faa en god Høst. Og selv om vel Dyrkningen af Roer kan finde Sted i Egne, hvis Klima paa et eller flere Punk- ter afviger fra, hvad her er opstillet som værende det gunstigste, vil dettes Indfly- delse ikke undlade at vise sig, ved at Suk- kerprocenten bliver lavere end ellers. De ret betydelige Forskelligheder, som der f. Eks. inden for baade den danske og den svenske Sukkerroedyrkning har vist sig at være mellem det i de forskellige Lands- dele erholdte Sukkerudbytte, kan uden Tvivl føres tilbage til Forskellen mellem vedkommende Landsdeles klimatiske Ejendommeligheder. I Løbet af disse forholdsvis faa Maa- neder skal dér nu i Roen dannes en gan- ske overordentlig stor Mængde organisk Slof. Det er klart, at dette kun kan for- løbe paa rette Maade, naar den let og ri- gelig kan faa tilført de Næringsstoffer, den skal bruge, naar der er nok af Lys og Luft, og naar den omgivende Jord- masse er af en saadan fysisk Beskaffen- hed, at Roen under sin fortsatte Vækst let kan skyde den til Side, idet den antager den Form, der er naturlig for den, og uden større Besvær sende sine Rødder ned til de Jordlag, hvor Vand og Næring er rigeligst til Stede. Bedst skikket til Roe- dyrkningen er en ikke særlig tung Ler- jord, ikke for sandet, godt dybdebearbej- det og paa Grund af langvarig intensiv Dyrkning i god Gødningsstand. En saa- dan Jord fandtes i de Egne af Sachsen, navnlig omkring Magdeburg, hvor Roe- dyrkning allerede tidlig slog særlig godt an, og man troede nu i en Aarrække, at kun paa en Jordbund af netop denne be- stemte Beskaffenhed kunde Sukkerroeavl med virkelig Fordel drives. Nu er man forlængst kommet bort herfra; man har indset, at selv paa Jorder, der i deres hele Karakter fjerner sig betydeligt fra at være »Magdeburger Roejord«, lader sig meget vel med stor Fordel dyrke Sukkerroer, naar blot Jorden behandles med Forstaa- else og ved Kunst gives de rette Egenska- ber. Ved Tilførsel af Kalk eller Mergel, veti rigelig Anvendelse af kunstige Gød- ningsstoffer og Staldgødning, ved dybt- gaaende Pløjninger danner det moderne rationelle Landbrug selv Jorderne til brugbare Roemarker; det spørger ikke mere, om det er muligt paa en forelig- gende Jord at dyrke Roer, det beskæftiger sig kun med, med hvilke Midler den saa let og billigt som muligt kan gøres egnet dertil. Men Roedyrkerens Omsorg for Roerne er ikke til Ende med Jordens Beredning og Saaningens Udførelse. Saa snart man kan begynde at skimte Rækkerne, der holdes 14—18 Tommer fra hinanden un- der Saaningen, paabegyndes Radrensnin- gen for straks at fjerne saa meget som muligt af det spirende Ukrudt og løsne Jorden. Naar Roeplanterne har faaet to Blade, tages fat paa at tynde ud, saa at kun de allerkraftigste Planter, staaende i omtrent % Alens Afstand fra hinanden, faar Lov til at udvikle sig. Som altid er det nødvendigt at saa Frøet meget rige- ligt og fjerne langt det største Antal Plan- ter. Saa snart dette er gjort, maa der at- ter tages fat paa Lugningen, saa at Ukrud- tet ikke paa Grund af sin hurtigere Ud- vikling skal hemme Roerne i deres Vækst. Begge disse Arbejder — men dog navnlig det sidste — kræver Anvendelse af en for- holdsvis betydelig menneskelig Arbejds- kraft: Gang paa Gang maa Roemarken gennemarbejdes med Hakke og Lugejern, en uophørlig, skaanselsløs Kamp maa fø- res mod Ukrudtet, som kun er alt for til- bøjeligt til ganske at tage Magten fra Roe- sp irerne og stjæle al Sol og Næring fra dem; den stadige Bearbejdning af Jord- overfladen med Hakken bidrager desuden ogsaa til at lette Røddernes Indtrængen i Jorden, til at give Fugtighed og Luft uhin- dret Adgang til dem og til at forhindre, at — 103 -