Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 efter stærke Regnskyl Jordoverfladen om- dannes til en haard, vegetationshindrende Skorpe. Et gammelt Ord siger, »at Suk- keret skal hakkes ind i Roerne«; det gæl- der derfor om at forcere delle Arbejde saa meget som muligt. Der er saa meget mere Grund hertil, som der kun all for snart indtræffer det Tidspunkt, da al Be- arbejdning af Jorden bliver umulig, nem- lig naar Roernes Bladvækst er bleven saa kraftig, at den dækker hele Marken som et grønt Tæppe. Fra nu af, og til Høsten kommer, maa den ikke mere betrædes, idet en Beskadigelse af Bladene, der jo har den vigtige Opgave fra Luften at op- tage det Kulstof, hvoraf Sukkeret skal dannes, vil sætte Roens Vækst tilbage og formindske Høstudbyttet saavel i Hen- seende til Roevægt som til Sukkerindhold. Under Vækstperioden at berøve Roerne en Del af deres Blade, for at anvende disse lil Foder, er derfor en ren Uskik, som vel brugtes en Del tidligere, men som mi overalt er forladt og ofte forbudt i Dyrkningskontrakterne. Men ogsaa mod andre Fjender end mod Ukrudtet har Roedyrkeren at staa paa Vagt. Roerne er navnlig i den første Tid af deres Udvikling meget udsatte for An- greb af Sygdomme og Insekter, hvad der ofte kan antage saa ondartet en Karakter, at det nærmer sig til at være en Kata- strofe. Mest frygtet i saa Henseende er den saakaldte Roenematode, en lille Haar- orm, der er i ret nær Familie med Tri- kinen. Den lindes i Jorden og angriber særlig Roens Rødder; er der tilstrækkelig mange af dem, vil dette bevirke, at Roen gaar til Grunde. Paa Grund af de uhyre Mængder, i hvilke de kan optræde, kan de gøre Marker, som tidligere har baaret store Afgrøder, ganske uskikkede til Roe- dyrkning; man taler da om, at Jorden er bleven »roetræt«. Deres Udryddelse er meget vanskelig, naar de først een Gang har faaet rigtig fat; bedst er en stærk Kalkning af Jorden eller en Dyrkning af visse »Fangplanter«, som Nematoderne holder af at bore sig ind i, og som, naar dette er sket, tilintetgøres sammen med Dyrene; ogsaa en stærk Kaligødning me- nes at gøre nogen Nytte, men en Behand- lingsmaade, som sikkert fører til deres fuldstændige Udryddelse, synes endnu ik- ke at være fundet. Af alt dette vil det forstaas, hvor store Fordringer Roedyrkningen stiller til Land- væsenet, og at et gunstigt Resultat kun naas i Lande, hvor Landbruget arbejder Haand i Haand med Videnskaben. Paa den anden Side er det en Kendsgerning, at Roedyrkningen i høj Grad har virket fremmende for Landbrugets Udvikling i de Lande, hvor den særlig har fæstet Rod. Først og fremmest har dette naturligvis været betinget af, at Sukkerroeavl paa Grund af de i Reglen ret høje Priser, der betales for Roerne, og del store Udbytte pr. Arealenhed som oftest vil give en større Indtægt end de fleste andre Afgrøder, hvorom det bedste Vidnesbyrd er Land- mændenes stadigelver efter at faaRoeare- alerne forøgede. En vigtig Omstændighed for Landmændene er det ogsaa, at Udbe- talingen af Godtgørelsen for Roerne i Reg- len finder Sted paa behageligere Vilkaar end Landbrugets andre Produkter. Hertil kommer endvidere, at ogsaa de følgende Afgrøder i Sædskiftet i ikke ringe Grad vil komme til at nyde godt af de Værdier, der i Roetiden er tilført denne, Jordens forøgede Gødningsindhold, Rensningen for Ukrudt o. s. v. Men nok saa højt er man vel i Almindelighed tilbøjelig til at vurdere de indirekte Fordele for Land- bruget, Dyrkningen af Sukkerroer har medført for dette. I Retning af klart og tydeligt at vise den intensive, dybtgaaende Jordbearbejdnings Værdi, at oplyse om Fordelene ved en stærk, rationelt gennem- ført Gødning af Jorden, om Betydningen af en organiseret Ukrudtsbekæmpelse, om Værdien af gode Redskaber til Jordens Bearbejdelse har Roedyrkningen gjort et Pionerarbejde iblandt Landmændene,som disse sent vil glemme. 104