Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 III. Naar Efteraaret nærmer sig, begynder Roemarken at faa et ændret Udseende. Det frodige, mørkegrønne Dække, som hidindtil har dækket Jordoverfladen, an- tager en gulgrøn Farve, Roernes yderste Blade visner og hænger ned til Jorden, kun de midterste yngste Blade har endnu et friskt Præg. Omkring Begyndelsen eller Midten af Oktober hører Roernes Vækst op, saavel Vægt som Sukkerind- hold har naaet sit Højdepunkt, og Hø- sten kan nu tage sin Begyndelse. Denne foregaar paa den Maade, at Roerne løf- tes op fra Jorden, hvori de sidder fast, med en Spade eller en Greb; Roeoptag- ningsmaskiner — de saakaldte Roeløf- tere — kan under gunstige Forhold vel lette Arbejdet en Del, men kan endnu ikke siges at være i almindelig Brug. Lige efter Arbejderen, der betjener Spa- den eller Løfteren, gaar en Kone, som med en skarp Kniv skærer Toppen af Roen, d. v. s. dens øverste Del, hvor Bla- dene sidder; her er nemlig Sukkerind- holdet saa lille, at det ikke lønner sig at tage det med ved Fabrikationen. Bladene og Toppene bliver liggende paa Marken og piøjes ved næste Pløjning ned i denne eller samles og bruges til Kreaturfoder. Roerne renses overfladisk for det meste vedhængende Jord, hvorpaa de køres til Fabriken, enten straks eller efterhaanden som Fabriken faar Brug for dem, i hvil- ket sidste Tilfælde de foreløbigt kules ned paa Marken og beskyttes mod Regn, 'Sol og Frost ved at dækkes med et Lag af Jord eller Straa. Hermed er Roedyrkeren færdig med sin Del af Arbejdet, Roerne er nu som fær- digt Raamateriale afgivet til Fabriken, der samtidigt med Roehøsten er sat i Gang og begynder sin kortvarige, men force- rede Kampagne. Men inden der paabegyndes en kort- fattet Fremstilling af Hovedpunkterne af Fabrikationen, vil det være nyttigt at se særlige Natur, for derigennem at faa en bedre Forstaaelse af, hvorledes Fabrika- tionen nødvendigvis maa forme sig. Først og fremmest maa det da erin- dres, at Roen, selv efter at den er fjernet fra sit Voksested, dog vedbliver at være en levende Organisme, hvis Livsfunktio- ner til Trods for, at Næringsoptagelsen ude fra naturligvis er ophørt, dog delvis fortsættes. Navnlig vedbliver Aandedræt- tet at finde Sted, thi uden et saadant er en Energifrembringelse udelukket, og med dennes Ophør vilde Døden umiddel- bart efter indtræde. Der vil derfor under Roernes Lagring finde en Række Omdan- nelsesprocesser Sted i den enkelte Roe: disse vil bl. a. have det Resultat, at en Del Sukker omdannes til andre Stoffer, f. Eks. til Kulsyre, hvad der ved længere Tids Lagring vil frembringe en ret an- seelig Tilbagegang i Sukkerprocenten, ofte omtrent 1/2 pCt. pr. Maaned. Det følger altsaa heraf, at det gælder om at faa Roernes Fabrikation gennemført saa hur- tigt som muligt, helst i Løbet af et Par Maaneder, og normalt varer da Kampag- nen heller ikke længere end fra Midten af Oktober og omtrent til Jul, i hvilken Tid Fabriken er i Gang Dag og Nat. Da Roens Aandedræt foregaar saa meget des stær- kere, jo højere Temperaturen er, vil det være forstaaeligt, at man ofte indretter de føromtalte Kuler, i hvilke Roerne op- bevares, saaledes, at der kan opstaa nogen Luftveksling i dem, der kan bortskaffe den af Roerne selv frembragte Varme. Paa den anden Side vil en utilstrækkelig Tildækning under Lagringen i Forbin- delse med tidlig indtrædende og skarp Vinterfrost kunne bevirke, at Roerne fry- ser; herved vil ganske vist Aarsagen til Sukkertabet forsvinde, idet Roerne ved Frysningen dør og derved Aandedrættet og de andre Livsfunktioner, der foraar- sagede Omdannelsen af Sukkeret, vil bringes til at høre op; men til Gengæld vil af samme Grund Roernes Modstandskraft mod Angreb af Bakterier og andre øde- 105 - n noget nærmere paa dette Raamateriales XIV, 5.