Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 tighed — de indeholder kun ca. 6 pCt. Tørstof, Resten er Vand, hvad der gør dem mindre vel egnet til Foderbrug og naturligvis forholdsvis dyre at transpor- tere. Ved at befri dem for omtrent Halv- delen af dette Vandindhold fjernes disse Ulemper; delte kan ske i de saakaldte Snittepresser (se Fig. 8 og 9). Naar Land- mændene har modtaget de pressede Snit- ter, opbevares disse i Gruber i Jorden, godt dækkede mod Vejrligets Paavirknin- ger; de vil herved undergaa en sur Gæring, som gør dem særlig letfordø jelige for Kvæ- get og bidrager til at konservere dem. Transporten af Roerne til Fabriken og af Affaldet fra Fabriken kræver ikke ale- ne megen Kørsel af Landmanden, men fordrer ogsaa paa saadanne Steder, hvor Roeavlen finder Sted i betydelig Afstand Fig. 11. Saturationsanlæg (efter Claassen). Foroven 3 Saturationspander, forneden Kul- syrepumperne. f- fra Fabriken, Anlæget af særlige smal- sporede Roebaner. Hvis det til en Fa- brik knyttede Dyrkningsareal er spredt over et meget stort Opland, vil Anlæget og Driften af disse Baner kunne blive ret besværligt, og man har da — navnlig tid- ligere — grebet til en anden Udvej. Man foretrækker da nemlig paa passende Ste- der, beliggende saa centralt for Dyrk- ningsarealerne som muligt, at anlægge nogle mindre Filialfabriker, de saakaldte Saftstationer, som kun indeholder Roe- vadskemaskiner, Snittemaskiner og Diffu- sionsbatterier, altsaa en fuldstændig Ind- retning til Raasaftsudvinding, og hvorfra Saften saa pumpes i Rørledninger til Ho- vedfabriken, hvor dens Behandling fuld- føres. Systemet er navnlig brugt i Frank- rig, ogsaa i Danmark er nogle af de æl- dre Fabriker indrettet paa denne Maade. Man havde oprindeligt tænkt sig at ba- sere disse Fabriker, hvis Roedyrkere var spredt over et meget stort Opland, paa Transport af Roerne med Sporveje, som da ikke kunde tænkes anlagt an- dre Steder end langs Landevejene, men Myndighederne stillede saa store For- dringer i Retning af Vejenes Vedligehol- delse og navnlig til Snekastningen, at den- ne Plan maatte forlades, off man var saa nødt til at gribe til Saftstationsprincipet. Dette har selvfølgelig den Fordel at ind- skrænke Transportudgifterne til et Mini- mum, og siges i det hele taget at have fungeret ret tilfredsstillende; i sin Udfø- relse er det dog nok saa kostbart som An- læget af et Net af Roebaner og synes der- for lier i Landet næppe at ville komme mere til Udførelse ved Anlæget af nye Fabriker. B. Saftrensning. Som Saften — der kaldes Raasaft — kommer fra DifTusionsbatteriet, er den ikke meget tiltalende at se paa; den er en surt reagerende, mørktfarvet, nærmest mørkegraa Væske, uklar af opslemmede 113