Dansk Roesukkerindustri

Forfatter: Carl Jacobsen

År: 1913

Serie: Tidsskrift for Industri 1913

Sider: 132

UDK: TB Gl. 664.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 tighed — de indeholder kun ca. 6 pCt. Tørstof, Resten er Vand, hvad der gør dem mindre vel egnet til Foderbrug og naturligvis forholdsvis dyre at transpor- tere. Ved at befri dem for omtrent Halv- delen af dette Vandindhold fjernes disse Ulemper; delte kan ske i de saakaldte Snittepresser (se Fig. 8 og 9). Naar Land- mændene har modtaget de pressede Snit- ter, opbevares disse i Gruber i Jorden, godt dækkede mod Vejrligets Paavirknin- ger; de vil herved undergaa en sur Gæring, som gør dem særlig letfordø jelige for Kvæ- get og bidrager til at konservere dem. Transporten af Roerne til Fabriken og af Affaldet fra Fabriken kræver ikke ale- ne megen Kørsel af Landmanden, men fordrer ogsaa paa saadanne Steder, hvor Roeavlen finder Sted i betydelig Afstand Fig. 11. Saturationsanlæg (efter Claassen). Foroven 3 Saturationspander, forneden Kul- syrepumperne. f- fra Fabriken, Anlæget af særlige smal- sporede Roebaner. Hvis det til en Fa- brik knyttede Dyrkningsareal er spredt over et meget stort Opland, vil Anlæget og Driften af disse Baner kunne blive ret besværligt, og man har da — navnlig tid- ligere — grebet til en anden Udvej. Man foretrækker da nemlig paa passende Ste- der, beliggende saa centralt for Dyrk- ningsarealerne som muligt, at anlægge nogle mindre Filialfabriker, de saakaldte Saftstationer, som kun indeholder Roe- vadskemaskiner, Snittemaskiner og Diffu- sionsbatterier, altsaa en fuldstændig Ind- retning til Raasaftsudvinding, og hvorfra Saften saa pumpes i Rørledninger til Ho- vedfabriken, hvor dens Behandling fuld- føres. Systemet er navnlig brugt i Frank- rig, ogsaa i Danmark er nogle af de æl- dre Fabriker indrettet paa denne Maade. Man havde oprindeligt tænkt sig at ba- sere disse Fabriker, hvis Roedyrkere var spredt over et meget stort Opland, paa Transport af Roerne med Sporveje, som da ikke kunde tænkes anlagt an- dre Steder end langs Landevejene, men Myndighederne stillede saa store For- dringer i Retning af Vejenes Vedligehol- delse og navnlig til Snekastningen, at den- ne Plan maatte forlades, off man var saa nødt til at gribe til Saftstationsprincipet. Dette har selvfølgelig den Fordel at ind- skrænke Transportudgifterne til et Mini- mum, og siges i det hele taget at have fungeret ret tilfredsstillende; i sin Udfø- relse er det dog nok saa kostbart som An- læget af et Net af Roebaner og synes der- for lier i Landet næppe at ville komme mere til Udførelse ved Anlæget af nye Fabriker. B. Saftrensning. Som Saften — der kaldes Raasaft — kommer fra DifTusionsbatteriet, er den ikke meget tiltalende at se paa; den er en surt reagerende, mørktfarvet, nærmest mørkegraa Væske, uklar af opslemmede 113