Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 færdigfiltrerede Væske løber ned langs Lærredsvæggens Ydersider og fjernes gen- nem Haner, der er anbragt ved de riflede Metalpladers nederste Kant. Naturligvis maa Presserne ogsaa være forsynet med Vandtilførsel, saa at Slamkagerne, inden de bortkastes, kan »afsødes« med en Vandstrøm, for at udvinde saa meget som muligt af det Sukker, de endnu maatte indeholde. Efter Saturationen, som i Reglen fore- tages i flere Afsnit, hvert efterfulgt af en Filtrering af Saften, er denne, hvis da Arbejdet er udført med den fornødne Omhu, tilstrækkelig ren til, at Sukker- udskillelsen af den kan finde Sted. I æl- dre Tid, da man endnu ikke havde det rette Kendskab til, hvorledes Kalkrens- ningen skulde ledes for at give det bedste Resultat, var det nødvendigt efter Satura- tionen at indskyde en Behandling af Væ- sken med Benkul, d. v. s. Ben, som er forkullede uden Luftens Adgang, og som herved er omdannet til et overordentligt porøst Stof med en ganske særlig Evne til at opsuge organiske Farvestoffer. Dette er dog forlængst et overstaaet Standpunkt, i Nutidens Roesukkerfabriker eksisterer ikke længere Benkulsbehandlingen, i Suk- kerrafinaderierne har det derimod i de fleste Tilfælde ikke været muligt at gøre sig fri for den. Derimod er en Behand- ling af Saften med Svovlsyrling, frem- stillet ved i særlige Ovne at brænde Svovl i en Luftstrøm, endnu meget brugelig, og synes at medføre saa store Fordele — f. Eks. i Retning af at formindske Indhol- det af Kalksalte —, at den kan dække de deraf foraarsagede Meromkostninger. C. Sukkerudskilning. Af den fra Filterpresserne kommende saakaldte »Tyndsaft« gælder det om at udvinde den størst mulige Mængde Suk- ker i en saadan Renhedsgrad og ydre Form, som de foreliggende Forhold gør mest ønskelig. Dette maa naturligvis ske ved at fjerne Vandet ved Varmens Hjælp, og Sukkerudskilningen er da først og fremmest en Fordampningsproces i stor Stil. Det er nemlig meget store Vand- mængder, det her gælder om at bort- skaffe, hvad en simpel Regning let vil vise. Oprindelig blev der ved Diffusions- arbejdet pr. 100 kg Roer vundet omtrent 110 kg Raasaft, ved Rensningen, navnlig ’fred Udsødningen i Filterpresserne, er dennes Rumfang blevet endnu mere for- øget, saa at der kan regnes at lilgaa For- dampningsstationen ca. 140 kg Tyndsaft, med et Sukkerindhold af ca. 11 pCt. og en Renhedsgrad af ca. 92. Er Fabriken i Stand til at oparbejde ca. 600,000 kg Roer pr. Dag — hvad der ikke er saa særlig meget — vil disse altsaa give ca. 840,000 kg Tyndsaft med et Tørstofind- hold af ca. 100,000 kg. Vandindholdet er altsaa ca. 740,000 kg eller omtrent 740 Kubikmeter, hvoraf langt den største Del skal dampes væk. Pr. Minut skal altsaa fordampes omtrent 500 Liter Vand, hvad der forholdsvis er en meget betydelig Mængde; der er i det hele taget faa Indu- strier, i hvilke der er saa store Fordamp- ningsarbejder at yde som det, der finder Sted i Sukkerfabrikerne, og det vil være let at forstaa, hvor overordentlig stor Be- tydning for hele Fabrikens Rentabilitet det vil have, at denne Del af Fabrikatio- nen er ordnet under saa stort Hensyn til Brændselsøkonomi som vel muligt. Det vilde dog nu imidlertid være en stor Fejl, om man betragtede Sukkerud- skilningen udelukkende som en ren og skær Fordampningsproces. Som nævnt findes der endnu i Saften en ikke ringe Mængde Ikkesukkerstoffer — ca. 8 pCt. af Tørstoffet —, og dette er tilstrækkeligt til, at det Sukker, der vilde vindes ved en fuldstændig Inddampning til Tørhed, vil- de faa en meget ringe Salgsværdi og være meget vanskeligt for Raffinaderierne at omdanne til fint hvidt Sukker. Principet for Sukkerudskilningen gaar nu tvært- imod ud paa kun at berøve Saften en saa stor Del af dens Vandindhold, at en 117