Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 Dannelse af Sukkerkrystaller vil finde Sted, og saa lade disse — uden at de inde- slutter noget videre af Urenhederne — vokse sig større og større, indtil det meste af Sukkeret ad denne Vej er udskilt som Krystaller, der nu ad mekanisk Vej skil- les fra den tilbageblevne, meget urene Sirup. For at dette kan ske, er det nød- vendigt at lade Inddampningsprocessen foregaa under ganske særlige Forsigtig- hedsregler, navnlig dens sidste Del, hvor Krystaldannelsen er paabegyndt og skal fortsættes. Af denne Grund har det vist sig at være praktisk at dele Inddampnin- gen i to Trin, som hver foregaar i sit Apparat; del første, der omdanner Tynd- saften til den mere sirupsagtige »Tyk- saft«, kaldes for »Fordampningen«, det andet, der overfører Tyksaften til den krystalfyldte »Fyldmasse«, kaldes for »Indkogningen«. I Fordampningsappara- tet er alle Midler anvendt, for saa hurtigt som muligt at faa Hovedmængden af Van- det fordampet paa den mest økonomiske Maade, i Indkogningsapparatet har dette Hensyn maattet træde noget i anden Ræk- ke, her gælder det mere om at have fuldt ud Herredømmet over Fordampningsha- stigheden, for at kunne faa Krystaldan- nelse og -tilvækst til at foregaa netop i det rette Tempo og paa rette Maade. Til at begynde med foretog man natur- ligvis Inddampningen i aabne Gryder, der stod i el almindeligt Tidsted. Denne pri- mitive Arbejdsmaade havde dog mange iøjnefaldende Mangler; først og fremmest var Brændselsforbruget meget stort, idet Udnyttelsen af Brændslets Varmeindhold var saa slet som vel muligt; endvidere blev Sukkersaften, navnlig naar den paa Grund af Inddampningen begyndte at bli- ve noget lykflydende, meget let overhedet, hvorved den blev branket og altsaa gav et mindre godt Sukker. Et stort Frem- skridt var det derfor, da man gik over til at anvende Damp til Opvarmningen, først og fremmest Returdamp fra Damp- maskinerne, ikke alene i Henseende til Økonomi, idet naturligvis Brændslet langt bedre kan udnyttes under de i denne Hen- seende saa rationelt som muligt konstrue- rede Dampkedler, end under de simple Kogepander, hvor andre Hensyn Iræder hindrende i Vejen herfor, men ogsaa ved, at Overhedningen forsvandt, idet Dam- pens Temperatur var saa lav, at en saa- dan ikke kunde indtræde. Det næste Skridt var at udnytte til Saftinddampning de overordentlig store Varmemængder, som indeholdtes i de uhyre Mængder Damp, der fra den i de aabne Kar ko- gende Saft undveg til Luften. Dette skete ved at lade Fordampningen foregaa i et hikket Kar, hvorfra saa Dampen fra den kogende Saft ledtes hen lil Dampkappen i et andet Fordampningsapparat, for saa- ledes her at faa Lejlighed lil at afgive sin Varme og opvarme den heri værende Sall. Da imidlertid Saftdampen — hvis For- dampningen finder Sted under Atmosfæ- rens Tryk — ikke kan faa en højere Tem- peratur end 100 °, vil den dog ikke være tilstrækkelig varm lil, at den kan faa Saften i Fordamper Nr. 2 til at koge, saa- fremt ogsaa denne er underkastet At- mosfærens Tryk; hvis derimod Luften er fortyndet over Saften, hvorved dennes Kogepunkt jo bringes til at synke, vil det være muligt at tilvejebringe en virkelig stærk Kogning ogsaa her. Til Trods for dens noget lavere Temperatur, vil nu na- turligvis ogsaa den i Fordamper Nr. 2 udviklede Saftdamp indeholde anselige Varmemængder, og det vi] derfor meget vel være muligt ogsaa at anvende den til Fordampning ved at lade den strømme ind i Dampkappen i en tredje Fordamper, kun at der her maa frembringes et særligt stærkt Vacuum, for at Kogning kan ind- træde. Ja, man kan gaa endnu videre a l denne Vej og anvende endnu flere For- dampere, bygge »Flerlegemeapparater«, som de almindeligt kaldes, med fire eller flere Fordampere, indtil seks »Legemer« har man anvendt, almindeligst er vel nok nu Firlegemeapparater (se Fig. 13). Man