Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 lede Forbrug. Det viste sig snart, at den saa hurtigt oparbejdede Roesukkerindu- stri endnu var saare langt fjernet fra at være kommet ind i et absolut sikkert Spor. Aarsagen hertil laa først og frem- mest i, at Sukkerpriserne samtidig faldt ustandselig; medens »De danske Sukker- fabriker« i 1872 ved Begyndelsen af deres Virksomhed havde kunnet notere for > stødt Melis ca. 48 Øre pr. Pd., var Pri- sen i 1875 faldet til ca. 42 Øre, i 1880 til ca. 40, i 1885 til ca. 32 og i 1890 til ca. 30 Øre. Da Betalingen for Roerne paa Grund af, at Roekontrakterne var afslut- tede for længere Perioder, ikke sank til- nærmelsesvis saa hurtigt, og da Roe- betalingen paa dette Tidspunkt endnu ikke var bragt til at være afhængig af Øjeblikkets Sukkerpriser, undlod denne Værdisænkning af det af Roerne udvund- ne Produkt naturligvis ikke at have me- get ugunstige Følger for Fabrikernes Ren- tabilitet; for »De danske Sukkerfabri- ker«s Vedkommende sank saaledejs Ud- byttet, der fra 1874 til 1884 havde holdt sig oppe paa omtrent 10 pCt. af Aktie- kapitalen, i 1885 til at være Nul, hvor det holdt sig i flere Aar, for da først ganske langsomt at vandre op mod den tidligere Størrelse. I disse Aar viste det sig atter, hvor overordentligt klogt det havde været at knytte Raffinaderivirksomhed og Roesuk- kerfabrikation sammen, hvorved samme Firma kom til at beherske Varen fra dens Oprindelse og til den i brugsfærdig Stand vandrede ud til Detaillisterne. Ikke alene gav den betydelige Handelsvirksomhed, som naturlig udviklede sig heraf, en god Avance, men selve Raffinaderivirksom- heden holdt sig stadig som en lønnende Industri, navnlig ved den Toldbeskyt- telse, den var begunstiget med, idet efter Toldloven af 1877 Tolden paa raffineret hvidt Sukker oversteg Raasukkertolden med lidt over 4 Øre pr. Pd. Selve Fabri- kationsavancen paa Raffinaderivirksom- heden lykkedes det ogsaa at hæve ved at modernisere Tekniken og foretage en Koncentration af Driften, idet i 1888 Raf- finaderiet »Phønix« nedlagdes, og hele Virksomheden samledes paa det i høj Grad udvidede »Helsingørsgadens Sukker- raffinaderi«. Men heller ikke den tekniske Udvikling af selve Raasukkerfabrikerne blev for- sømt i disse Aar, alle Forbedringer, som kunde tænkes at nedsætte Udgifterne ved Driften eller at forøge Fabrikernes Yde- evne, blev prøvede og indførte. Saaledes fik Arbejdsmanden efterhaanden det Præg, som i forrige Afsnit er beskrevet, Ben- kulsbehandlingen af Saften forsvandt, Flerlegemeapparater indførtes overalt, og Kulforbruget bragtes ned til en Brøkdel af den oprindelige Størrelse. Men ikke alene i Retning af at gøre Produktionen billi- gere, ogsaa for at udvide den arbejdedes med største Dygtighed. Fabrikernes før- ste Opgave havde naturligvis været at fremstille Raffinaderiernes Behov af Raa- sukker, men efter at denne var løst til- fredsstillende, blev der endnu tilbage at søge fremstillet et ikke for mørkt Kon- sumsukker, som kunde tage Konkurren- cen op med de forskellige Sorter »Pud- dersukker«, som forbrugtes i stor Ud- strækning Landet over til Madlavning o. lign., og som da udgjorde omtrent Halv- delen af Landets Sukkerimport. En Del deraf udgjordes af Kolonialpuddersukke- ret, som altid har haft et stort Publikum paa Grund af den ejendommelige, aroma- tiske Smag — foraarsaget af vedhængen- de Rørsukkermelasse, som i største Mod- sætning til Roemelassen har en behagelig Lugt og Smag —, men Hovedmængden leveredes dog af de langt lysere, saakaldte »skotske Fariner«, hovedsagelig Efterpro- dukter fra de store skotske Raffinaderier. Det lykkedes nu efter mange Forsøg di- rekte paa selve Roesukkerfabriken, ved en særlig Arbejdsmaade (omtrent som be- skrevet S. 121) at fremstille en Vare, det saakaldte »danske Puddersukker«, som ved sin smukke Farve og ensartede Kva- 125 —