Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 Og hertil kom, al man fra Statens Side nærmest saa med Uvilje paa den nye In- dustri, og kun stillede sig lidet imødekom- mende over for den. Dette gav sig navnlig et tydeligt Udslag paa Beskatningsomraa- det. I det syttende og attende Aarhundrede havde Maalet med den danske Sukker- toldpolitik været at beskytte Raffinaderi- virksomheden, hvad der udførtes ved at lægge en Told paa raffineret Sukker, der var saa stor, at den virkede som et rent og skært Forbud mod Indførsel, og til Tider endog afløstes af et saadant. I 1797 indførtes ved Siden af Raffinaderibeskyt- telsen en Raasukkertold, hvis Betydning for Landets Toldindtægter efterhaanden blev meget stor, i 1862 udgjorde den samlede Sukkertokl 3 Mill. Kr. eller om- trent 25 pCt. af Landets samlede Told- indtægter, i 1876 var den endog steget til 5 Millioner af en samlet Toldindtægt paa 20% Mill. Kr. Tolden var stadig størst for Kandis og for hvidt raffineret Sukker, mindre for de noget mørkere Konsum- sukkere og mindst for de mørkeste, som næsten kun indførtes til Raffinaderibrug. Af Hensyn til de vigtige fiskale Interesser, som saaledes var knyttet til Sukkeret, var det forstaaeligt, af Regeringen maatte se med nogen Betænkelighed paa den ny- opdukkende Fremstilling inden for Lan- dets Grænser af en saa vigtig toldpligtig Vare, og samtidig med de første Roesuk- kerfabrikkers Aabning i 1873 blev det da ved en særlig Lov fastsat, at der for al indenlandsk Sukker skulde erlægges en Afgift til Staten. Dennes Størrelse fastsat- tes saaledes, at Afgiften af det indenland- ske Sukker og Tolden af det indførte Suk- ker af samme Art meget nær skulde falde sammen, hvad der dog faktisk kom til at virke som en Overbeskatning af den hjemlige Produktion, idet for det første Roesukkeret under Raffineringen gav et mindre Udbytte end Rørsukkeret, og der jo dernæst yderligere maatte erlægges en betydelig Told af Maskiner og af de til Fabrikationen nødvendige Hjælpestoffer, som Kul, Presselærred o. 1. Først ved Lovens Revision i 1877 stilledes Fabrika- tionen noget gunstigere i denne Henseen- de, idet ved denne Lov Afgiften for det i Indlandel fremstillede, ret mørke Raa- sukker, som til at begynde med var det eneste, Fabrikationen leverede, ansatles til omtrent 3/4 Øre pr. Pd. mindre end Tol- den paa de mørke Kolonialfariner — Muscovados —, det til Raffinaderibrug havde at konkurrere med. Dette gennemførtes som sagt i 1877, og omtrent samtidigt kan det regnes, al Suk- kerfabriken »Odense«s værste Aar var overvundne; Stemningen vendte sig nu iblandt Landmændene, og Lysten til at tage fat paa Roedyrkningen begyndte at blive større; medens der i Aarene 1873 —77 kun var blevet dyrket gennemsnitlig c. 800 Tønder Land med Roer, var dette i 1880 allerede steget til 2580 Tdr. Samme Aar var det, at »Højbygaard Sukkerfa- brik« købtes, og nu paabegyndtes Anlæ- get af nye Fabriker Slag i Slag; i 1881 byggedes den store, prægtige Fabrik i Nakskov, med de senere gennemførte, gentagne Udvidelser en af Nordeuropas største Roesukkerfabriker, i 1883 kom hertil Fabrikerne i Stege og Assens. Og uafhængig af »De danske Sukkerfabri- ker« anlagdes — navnlig ved Gehejme- konferentsraad Tesdorfs Initiativ — An- delsfabriken »Nykøbing« i Nykøbing paa Falster i 1884. I Løbet af forholdsvis faa Aar var der saaledes i Danmark bygget en Række Fa- briker, hvis Produktionsevne fuldt udnyt- tet var tilstrækkelig stor til, at Landets daværende Forbrug af Sukker vilde kun- ne fremstilles i Landet selv. Straks at give Fabrikationen et saadant Omfang var dog af mange Aarsager ganske umu- ligt, der maatte gaas langt, langt forsig- tigere til Værks, og det var først omkring 1890, at Fabrikerne naaede op til at frem- stille omtrent Halvdelen af Landets sam-