Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 Fig. 16. Centrifuge (efter Claassen). mænds, men den Støtte, de havde ventet at faa fra disse, udeblev, og efter al have mistet deres Formuer, maatte de over- lade Fabriken til et Konsortium, som nogle Aar efter afstod den til »De danske Sukkerfabriker«. Dette Aktieselskab, der blev stiftet af Privatbankens Direktør, C. F. Tietgen, i Forbindelse med en Del Godsejere paa et Møde i Bankens Lokaler den 20. April 1872, havde til Formaal at søge skabt en virkelig betydelig dansk Roesukkerindu- stri ved straks fra Begyndelsen af at byg- ge den op paa et saa solidt økonomisk Grundlag som vel muligt. Forudseende de store Vanskeligheder, som et saadant Foretagende sikkert vilde faa at kæmpe imod, skabte Tietgen det et godt Rygstød ved paa gunstige Betingelser at lade Sel- skabet erhverve Landets to største Suk- kerraffinaderier, nemlig »Raffinaderiet Phønix« og »Helsingør sgadens Sukker- raffinaderi«, idet Overskudet fra den ren- table og rigeligt toldbeskyttede Raffina- derivirksomhed formentes at ville kunne bære de Tab, Roesukkerfabrikationen maatte ventes at komme til at give i første Omgang. Det skulde snart vise sig, hvilket klogt Træk af en Mesterhaand dette var; i en Række af Aar efter Grundlæggelsen var »De danske Sukkerfabriker« i Stand til at give sine Aktionærer et rigtigt godt Udbytte, samtidig med, at de paa alle Maader konsoliderede deres Stilling, og det til Trods for, at <le næsten paa alle — 123 — Punkter havde Modstand at kæmpe med. Først og fremmest skabte del Vanskelig- heder, at Sagen vakte saa ringe Interesse iblandt Landmændene, idet disses Delta- gelse jo var ganske nødvendig for al faa tegnet saa store Roearealer, at disse kun- de bære en Fabrik, og helst saa gunstigt beliggende i Forhold til hinanden, at Transportomkostningerne for Roerne til Fabriken ikke blev for store. Til Trods for, at der ved Selskabets Stiftelse i særlig Grad var sørget for, at Roedyrkerne paa en meget lempelig Maade kunde blive Medejere i Selskabet og faa Indflydelse paa dettes Styrelse, idet man haabede paa denne Maade at faa dem knyttet nærmere til Sagen, var det ikke muligt noget Sted i Landet at faa tegnet blot tilnærmelses- vis saa store Arealer, at en Fabrik blev muliggjort. Man maatte da slaa ind paa en anden Vej, idet man ved Køb og For- pagtning af Landejendomme paa Fyn, der ved de paa Selskabets Initiativ rundt om i Landet anstillede Dyrkningsforsøg syntes at have vist at have de bedste Be- tingelser for Avlen, selv skabte det for- nødne Grundlag for Anlæget af en Fabrik i Odense, der da i December 1873 under Navn af »Sukkerkogeriet Odense« be- gyndte sin Virksomhed. Det gik dog selv nn kun langsomt fremad, Roearealerne var kun smaa, Roerne daarlige og suk- kerfattige, Sukkerudbyttet var kun ringe og Fabrikationsomkostningerne som en Følge heraf forholdsvis meget betydelige. 12*