Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 fabrikatorisk set i Reglen adskilt fra Roe- sukkerfabrikationen, den skal derfor ikke behandles i denne Artikel. Men Fremstilling af egentligt Eksport- sukker har væsentligst kun i den aller- sidste Tid, hvor Fabrikernes Produktion anseligt overskrider Landets Forbrug, faaet Interesse for den danske Roesuk- kerindustri, i Reglen har man bestræbt sig for at fremstille sukkerrigere Sorter, der er bedre egnede saavel for direkte Konsum som for Raffinering. Først og fremmest til Brug i de indenlandske Raf- finaderier et Raffinaderisukker, der slut- ter sig saa nær som muligt til de af disse opstillede Fordringer, dets Sukkerindhold erca.96pCt. Dernæst det saakaldte danske Puddersukker, ogsaa benævnet »Dansk Farin«, et ret lystfarvet Konsumsukker, som, lavere beskattet og billigere at frem- stille end de raffinerede Sorter, navnlig ved høje Sukkerpriser er en meget stærkt efterspurgt Vare; dog vender Forbruget sig gennemgaaende mere og mere bort fra de mørkere Sorter og til de lysere, raffi- nerede. Det fremstilles paa den før be- skrevne Maade ved »Dækning« i selve Centrifugen, dets Sukkerindhold er om- trent 99,8 pCt. med kun 0,2 pCt. Uren- heder. Endvidere fremstilles en Del Efter- produkter med et meget lavt Sukkenind- hold — kun ca. 82—83 pCt. og et dertil svarende stort Indhold af Urenheder; de eksporteres for største Delen, i Reglen til England. IV. I det foregaaende er beskrevet, ad hvil- ke Veje Roesukkerfabrikationen er naaet frem til sin nuværende Stilling i Verdens- produktionen af Sukkeret, og med hvilke tekniske Midler den forsvarer denne Stil- ling. Tilbage staar at omtale noget nær- mere, hvorledes den Del af dens Udvik- lingshistorie er forløbet, som særlig an- gaar Danmark, hvor langt den er naaet frem her og hvilken Betydning for Lan- det denne Industri allerede har faaet og i Fremtiden vil antages at kunne faa. Den første Begyndelse til en Sukker- produktion her i Landet gaar som i Tysk- land tilbage til Napoleonskrigenes Tid, idet der i 1812 blev sat en Roesukker- fabrik i Gang paa Langeland, naturligvis foranlediget af den urimelige Højde, Kon- tinentalspærringen havde faaet Sukker- priserne til al stige det. Men det gik her paa samme Maade som de fleste andre Steder; da Napoleons Fald og Kontinen- talspærringens Ophør atter havde tilveje- bragt normale Sukkerpriser, var Grunden slaaet væk under Fødderne paa den nye Industri, og den langelandske Fabrik gik fallit. Og en lang Aarrække gik hen, in- den man atter turde tænke paa at be- skæftige sig med Spørgsmaalet om en in- denlandsk Sukkerfabrikation. Det var først i Tredsernes Slutning, at Interessen for Sukkerroedyrkningen at- ter begyndte at blive vakt. Fra Udlandet, hvor Roesukkerindustrien, som skildret i det foregaaende, i de mellemliggende A*ar var vokset sig stadig stærkere, kom der mange Efterretninger om, hvor stor Be- tydning Avlen af Sukkerroer havde faaet andre Steder for Landbruget, og da den samtidige store Fremgang paa saa mange Punkter indenfor det danske Landbrug gjorde det sandsynligt, at dette vilde være i Stand til at fyldestgøre de Fordringer, som Dyrkningen af Sukkerroer vilde komme til at stille til det, begyndte en Del større Landmænd at beskæftige sig med Tanken og at tage en ivrig Diskus- sion op derom i de landøkonomiske Tids- skrifter. Rundt om i Landet paatænktes Anlæget af Sukkerfabriker, og omkring 1870 førte dette til, at de bekendte initia- tivrige Landmænd Brødrene Frederiksen grundlagde Fabriken »Lolland« — den nuværende »Højbygaard Sukkerfabrik«. Fabriken var tænkt at skulle forarbejde Roer dels fra Grundlæggernes egne Gaar- de, dels fra de omkringboende Land- — 122 —