Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 er sin Fabrik en overniaade nyttig Mand- som den kun ugerne giver Slip paa. Naar Krystaludskillelsen i Fyldmassen ved den Temperatur, hvormed der arbej- des i Vacuum’et, har naaet sit Maksi- mum, og Apparatet samtidig er blevet helt fyldt, tømmes hele Indholdet ud gennem et Mandehul i Bunden. Fyldmassen faar nu Lov til at henstaa nogen Tid i en saa- kaldet »Maischer« (se Fig. 15), en Be- holder, forsynet med Høreapparat, hvor den afkøles og hvor Krystaldannelsen fortsættes; derpaa bliver den centrifuge- ret, hvorved den tykke Sirup, som jo indeholder langt den største Mængde af Tyndsaftens Urenheder opløst, slynges væk fra Sukkerkrystallerne, der dog som nævnt vil blive ved med at være over- trukne med et Sirupslag, mere eller min- dre tykt, alt efter Omstændighederne, hvorunder Centrifugeringen foretages. De anvendte Centrifuger (se Fig. 16) bestaar af cylindriske aabne Tromler af Jærnblik, hvis lodrette Sidevægge er forsynede med et stort Antal fine Huller, og som er an- bragte centrerede paa en lodret staaende Aksel, der ved et Remtræk eller paa an- den Maade kan bringes til at rotere med stor Hurtighed. Sukkerkrystallerne læg- ger sig herved i et Lag op imod Tromlen, der indvendig er beklædt med et fint Mes- singvæv, der kun lader Sirupen passere igennem; ved at lade Tromlen løbe i kor- tere eller længere Tid kan den tilbage- blevne Sirupmængde varieres noget efter de Fordringer, som stilles til Raasukkeret. Ogsaa ved at variere Temperaturen, ved hvilken Fraslyngningen finder Sted, kan man influere noget paa Siruplagets Tyk- kelse, idet Sirupens Letflydenhed stiger stærkt med Temperaturen. Vil man dog fjerne saa godt som hele Siruplaget, for saaledes direkte at fremstille et virkeligt Konsumsukker, maa man opløse den sid- ste Rest af Sirupen ved at oversprøjte Sukkerlaget i Centrifugen med en Regn af Vand eller Sukkeropløsning, ofte under Tilledning af Damp, som afvadsker Si- XIV, 6. _ rupen, idet den omdanner den til en tynd Opløsning, som let og fuldstændig kan slynges fra. Ved denne Operation bliver altsaa Fyldmassen skilt i Raasukker, hen- holdsvis Konsumsukker, som kun endnu skal underkastes en Tørring og en Sigt- ning, inden det kan emballeres og bort- sendes (se Fig. 17), og en ret uren Sirup, som dog endnu indeholder ret betydelige Sukkermængder, der ved Indkogning, Af- køling til almindelig Temperatur og Hen- stand i længere Tid til Krystallisation del- vis kan vindes i ganske vist temmelig uren Tilstand som saakaldte »Efterprodukter«. Den fra disse bortcentrifugerede Sirup, som indeholder saa store Mængder Uren- heder — Renhedskvotienten er kun ca. 60 — at den ikke kan bringes til at ud- krystallisere mere Sukker, er den saa- kaldte »Melasse«, en grøngraa, ildelug- tende, tjæreagtig Masse, som hovedsage- lig finder Anvendelse til Kvægfoder, f. Eks. blandet med Roesnitter. Under sær- lige Beskatningsformer — som f. Eks. har været anvendte i Sverige og Tyskland — kan det betale sig at udvinde ogsaa Melassens Sukkerindhold, hvad der dog maa ske ved ret indviklede kemiske Me- toder. Det Raasukker, som for de fleste Roe- sukkerfabriker Verden over er Hoved- produktet, som er Sukkerhandelens Stan- dardvare og Basis for Terminshandelens Prisberegning, er det saakaldte »Roesuk- ker første Produkt, Rendement 88 pCt.« Med »Rendementet« forstaas det Ud- bytte, som Varen vil give i raffineret Suk- ker ved at underkastes en Raffinerings- proces: naar Rendementet er 88 pCt., vil altsaa 100 kg Raasukker give 88 kg raffi- neret Sukker. Sukkerindholdet er dog noget højere end de 88 pCt., men Indhol- det af Tkkesukkerstoffer, deriblandt Asken, vil bevirke, at en Del af Sukkeret under Raffineringen overføres til Melasse og derved gaar tabt. Selve den egentlige Raf- finaderivirksomhed er en selvstændig In- dustri af et vældigt Omfang, den er rent 12