Kunstfærdige Gamle Bogbind Indtil 1850
Det Danske Kunstindustrimuseums Udstilling 1906
Forfatter: E. Hannover
År: 1907
Forlag: Lehmann & Stages Forlag
Sted: København
Sider: 162
UDK: 6861.095
Noter
Udgivet af mueseet med en indledning af Emil Hannover
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING
senere. Udstillingen viste Førsterangs-Exempler paa denne
Stil snart i ødsel Udfoldelse (Fig. 58-59), snart i maadeholden
Anvendelse (Fig. 60) og havde desuden Repræsentanter saavel
for dens Afarter i Italien (Fig. 61) som for dens Tilbøjelighed
til Udartning i Spanien (Fig. 62).
Nic. Éve synes at være død omkring 1590. Men hans Stil le-
vede videre, indtil den mod Slutningen af Ludvig XIII’s Rege-
ringstid fortrængtes af en ny Forsiringsmaade, den med de
punkterede, filigran-agtige Stempler (/ers pointillés) til hvilken
Navnet Le Gascon knyttes afvexlende med Navnet Florimand
Radier, uden al man iøvrig ved mere om Indehaverne af disse
Navne end, at det første af nogle antages for blot et Tilnavn til
det sidste. Ogsaa for Le Gascons Stil og dens Variationer i de
forskellige Lande gjorde Udstillingen godt Rede. Den viste,
hvor klogeligt det flyvende gyldne Spind i Frankrig blev fæst-
net indenfor faste Omrids eller indenfor et geometrisk ordnet
Fletværk (Fig. 63—65). Den viste ogsaa Følgerne af, at Elzevi-
rernes dygtige Bogbinder, Magnus, forsømte saadanne For-
holdsregler (Fig. 66), samt Englændernes Forstaaelse af deres
Betydning. Der var paa Udstillingen et Par Bind i Le Gascons
Stil, om hvilke det ikke var godt at vide, om de var af fransk
eller engelsk Herkomst (Fig. 67—68).
De engelske Bind fra det 17de Aarhundred var iøvrig langt
fra altid Efterligninger af de franske, selv om de punkterede
franske Stempler næsten altid var anvendt i dem. De havde
baade Inddelings-Skemaer, som ikke stammede fra Frankrig,
og ornamentale Forsiringer, som var og blev engelsk Særeje.
Ejendommelig engelsk (efter den almindelige Mening en Slags
Signatur for den store engelske Bogbinder Samuel Mearne) er
saaledes den punkterede Tulipan (Fig. 69—70). Ejendommelig
engelsk er ogsaa de smaa Spiralstemplers Indespærring inden-
for Halvbuer, der hængerpaa en rektangulær Ramme (Fig. 71).
Ejendommelig engelsk endelig »Vuggegængen« (som den døb-
tes paa Udstillingen), — en besynderlig Form, der her kan ses
i tre forskellige Bind (Fig. 72—74).
Ved at blade noget længere frem i Bogen vil man kunne kon-
statere samme Selvstændighed i de engelske Bind langt op i
del 18de Aarhundred. Men vi holder endnu ved det 17de. De
nærmest følgende Afbildninger (Fig. 75—77) med vifte- eller
hjul formede Dekorationer er Exempler dels fra S verrig, dels fra
Tyskland, dels fra Spanien paa de noget grove og billigt erhver-
vede Pragtvirkninger, der udenfor Frankrig og England paa-
tryktes Bøgerne i Barokliden, naar de da ikke blev klædte i el
af de enkle og fornuftige blindtrykte Bind af Maroquin, som
man ofte møder om de i Nederlandene trykte hebraiske Bøger
(Fig. 78), eller i et af de lige saa enkle og fornuftige Hornbind
9