Kunstfærdige Gamle Bogbind Indtil 1850
Det Danske Kunstindustrimuseums Udstilling 1906

INDLEDNING af glittet Pergament (Fig. 79), der i det 17de Aarhundred var i udstrakt Anvendelse i Holland. Typiske for Tiden var iøvrig ogsaa de Bind, hvis væsentlige Prydelse er et adeligt eller bor- gerligt Bomærke. Saaledes det bøhmiske Bind med Peter Wok ÆosenberøsRytterbilled (Fig. 80), de franske med Denis de Saltos og Colberts (Fig. 81-82), de svenske med Grev Torstensons og de la Gurd/es(Fig.83-84). Og endelig var det 17de Aarhundred ret egentlig den Tid, hvor Bind i Sølv og Bind i Stof var i Brug. Der fandtes af den første Slags et Par særlig fortrinlige Stykker paa Udstillingen (Fig. 85-86), og ogsaa af Fløjels-Folianter med Sølvbeslag og silkebroderede Smaabind var der enkelte (Fig. 87-88), der var fuldgode Repræsentanter for deres Genrer. Et al de tidligste Bind fra det 18de Aarhundred var det højst kuriøse italienske (Fig.89), hvis Midtfelt med de naturalistiske Morbær kunde mistænkes for atvære en Tilføjelse fra William Morris’ Tid og Milieu, saafremt det ikke af det kgl. Biblioteks Bøger havde fremgaaet, al Bindet 1707-08 blev købt af Fre- derik IV i Florents. De italienske Bogbind fra det 18de Aar- hundred var ellers gennemgaaende af den velkendte Type med en Ramme af stortskaarne Rococo-Ornamenter (Fig. 90). Dermed fik den italienske Bogbinderkunst omsider igen sin egen Stil. Thi at dømme baade efter Udstillingen og Erfarin- ger andet Sleds fra gjorde Rococoen sig kun lidet gældende i de øvrige Landes Bogbind. I de franske blev Kniplingsmønstret det gængse og det rene Rococo-Ornament en Sjældenhed. Del forekom i beskeden Anvendelse paa tarveligere Bind fra Ti- den, derfor hyppig paa de danske, sjældnere paa de svenske (Fig. 91 92), kun ganske undtagelsesvis paa de engelske (Fig. 93). Men i alle mere luxuriøse Bind var der tydelig tilstræbt den størst mulige Uafhængighed af Modesmagen. Saaledes i det for Sydtyskland typiske Bind med de halvt naturalistiske Solsikker (Fig. 94). Saaledes i Stockholmeren Chr. S. Schneid- ers og Lundenseren Berggrens Bind (Fig. 95—96). Saaledes frem tor alt i de engelske Bind. Den noget strenge, stive og kølige Stil i den store Samler Robert Harleys Bind (Fig. 97), den dermed beslægtede i Kong Georg ITs(V\g.^f den friskere i de for Skotland ejendommelige Bind med den dobbelte, bladebevoxede Stængel (Fig. 99), den klassiske - og lidt kede- lige - i de saakaldte etruskiske Bind (Fig. 100), endelig den spartanske eller puritanske i den højlberømte Roger Paynes Bind (Fig. 101—102): det var altsammen Vidnesbyrd om den vedblivende Selvstændighed, hvormed man i England trod- sede alle Indflydelser udefra og navnlig fra Nabolandet Frankrig, hvor Bogbinderkunsten - efter nogen Nedgang i Slutningen af det 17de Aarhundred - imidlertid igen havde fornyet sig og alter var bleven førende indenfor Faget. 10