Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

4 I Modsætning til denne Udvikling henimod Anvendelse af meget store og lang- somt gaaende Maskiner har de amerikanske Edisonkompanier fremdeles bibe- holdt sit oprindelige System med mange, mindre og hurtiggaaende Dampma- skiner. Ved Planlæggelsen af to netop færdigbyggede Stationer i New-York, hver paa 60,000 Lampers Capacitet, blev netop dette Spørgsmaal underkastet fornyet Drøftelse, hvoraf Resultatet blev, at man blev staaende ved det gamle. Medens de første Anlæg i Berlin var udført efter Edisons Toledersy- stem, er man ved de senere Anlæg gaaet over til Treledersystemet paa Grund af den derved opnaaelige Besparelse i Kabelnettet. Imidlertid har man ikke holdt Kabelnettene fra de forskjellige Stationer eller Systemer skilt fra hinan- den, men forbundet alt til et eneste Kabelnet, hvoraf altsaa en Del har Tre- ledere, en Del Toledere, og hvilket alt kan forsynes med Elektricitet fra hvil- ketsomhelt Sæt af Maskiner i den ene eller anden af Stationerne. Denne Fæl- lesdrift for det hele Kabelnet fra flere forskjellige Stationer skal ikke have forvoldt nogen Vanskelighed. En anden Eiendommelighed, som sandsynligvis tildels er en Følge af denne Sammenkobling af det hele Ledningsnet, er, at man har opgivet enhver Regulering af Spændingen i Kabelnettets enkelte Tilførselspunkter, hvormed man oprindelig begyndte efter lignende Anordninger, som den af Edison ved de amerikanske Anlæg anvendte. Istedet herfor har man dels indskudt perma- nente Extramodstande i de korte Tilførselskabler, der ellers vilde være udsat for for stærk Ophedning, dels er alle Tilførselspunkter forbundne med Udjæv- ningskabler af saa store Dimensioner, at Spændingsvariationerne selv ved den størst tænkelige Forskj el i Lyskonsumet paa de forskj ellige Steder i Nettet ikke kan overstige 4 Volt. Af Hensyn til denne Anordning er Kontrolspændings- maaleren i Stationen forbundet med samtlige Tilførselspunkter paa samme Tid, saaledes at den altsaa kun kontrollerer Middelspændingen i det hele Net. Den ved denne Anordning vundne Besparelse i Driftspersonale for Regu- leringen opveies vistnok ved den betydelig forøgede Anlægskapital, der maa nedlægges i Kabelnettet, samt ved den Skade, som den mindre nøiagtige Regu- lering repræsenterer, og under alle Omstændigheder vil det kun være ved saa store Anlæg som Berlins, at denne Fremgangsmaade vil kunne anvendes uden for stor Skade. Oprindelig var Ledningsnettet anlagt uden Sikkerhedsstykker. Følgen heraf var, at da der engang opstod en Feil, hvorved der dannedes Overledning og Sammensmeltning af to Kabler, maatte den hele Drift indstilles i næsten et Døgn*). Efterat der senere er anbragt Smeltestykker paa samme Maade som ved de amerikanske Anlæg, har der endnu nogle Gange forekommet Uheld < med Kabelnettet, der altsaa, efterab Sikkerhedsstykkerne er anbragt, kun har kun- net foranledige Uregelmæssighed ved Belysningen paa en kortere Gadestræk- ning. Disse Uheld med Kabelnettet er specielt kommet til Offentlighedens Kundskab ved et af den bekjendte engelske Elektriker Forbes for en Fagfore- ning i London holdt Foredrag, i hvilket han udtaler en temmelig stærk For- dømmelsesdom over de i Berlin anvendte Sorter Kabler, idet han blandt andet siger, at man i Berlin havde Erfaring for, at de allerede efter 3 Aars Brug begyndte at tage Skade. Denne Udtalelse har foranlediget en Polemik, hvori Regjeringsraad Werner v. Siemens — der er Medeier i Firmaet Siemens & Halske, Leverandørerne af Kablerne — paastod, at Uheldene var rent tilfæl- dige, sandsynligvis foranledigede ved ydre Beskadigelser, og at man ikke kunde fordømme Kablerne, fordi om der var forekommet nogle Uheld, især cla disse *) Heldigvis var der Tid nok, fra at Skaden mærkedes, indtil Operaens og Theatrenes Aabning, til at man kunde faa disses Ledninger separerede fra det øvrige Kabelnet og elektr. Belysning leveret til disse,