Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 6 — Hvede............. Rug............... Byg............... Havre............. Blandsæd.......... 1,2 Mill. hkg 2,3 » » 3,9 » » 5,5 » » 2,8 » » Tilsammen... 15,7 Mill. hkg Heieftei skulde vi da altsaa komme til at mangle 6’ Mill. hkg i den be- icgnede Høst, og det samlede Tab ved Blokaden og Nedgangen i Høsten kunde Jorventes at blive ca. 21 Mill. hkg eller ikke mindre end ca. 57 °/o af den Mængde Korn og Melvarer samt Kraftfoder, der sædvanligvis stod til Landets Raadighed1). En normal Fodring af Kreaturerne med Kraftfoder vilde give et Foibrug, der var mindst ca. 6 Mill. hkg større end den Høst, man kunde vente. Ganske vist landtes der i Landet en Rest af Oliekager, men denne androg kun ca. 300,000 hkg eller '/» af del normale Forbrug og kunde saaledes ikke ændre Stillingen væsentligt. Ved Amerikas Indtrædelse i Krigen fuldbyrdedes Situationens Alvor, fordi alt Haab om Tilførsler af Levnedsmidler og Kraftfoder derved indtil videre svandt. Det vil af denne Redegørelse være indlysende, at Befolkhingens Sikkerhed og Samfundets Opretholdelse krævede to Betingelser: 1) at Staten overtog et saa stort Kvantum af Høsten, som var tilstrækkeligt til at sikre Befolkningens forsvarlige Ernæring og til at afgive det strængt nødvendige Foder til de Husdyr, hvis Ejere ikke selv avlede Korn. 2) at de danske Jordbrugere formindskede Kraftfodertilførslen til Kreaturerne i ganske væsentlig Grad. Den tørste af disse Betingelser søgte Lovgivningsmagten at opfylde ved Kornloven al 3. August 1917. Den anden derimod paahvilede det den enkelte Landmand at opfylde, og hvorledes dette skete vilde naturligvis være afgørende for, hvormeget Korn Loven virkelig skulde bringe Staten. Da Korn og Mel endvidere som Følge af mange andre Fødevarers Forsvinden fra Markedet og paa Grund af den stigende Dyrtid, der fulgte med den synkende Produktion paa alle Omraader, i stadig højere Grad maatte blive nogle af Befolkningens Hovednæringsmidler, blev Landboernes Stilling overfor Spørgsmaalet om Krea- turfodringen ogsaa afgørende for hele Spørgsmaalet om Opretholdelsen af Be- folkningens Sundhed og Liv. Del maatte vel betragtes som en Selvfølge, at den danske Landboer vilde indvilge i at lade Menneskene gaa frem for Husdyrene og ikke tillade disse sidste at fortære de Næringsmidler, der er nødvendige for Befolkningens for- svarlige Ernæring. Saa indlysende dette Princip synes at være, vil dets Gennemførelse dog *) Bælgsæd og Boghvede er her ikke medregnet, fordi Udv. af 4. Aprils Tælling ikke om- fattede disse Varer. De høstes imidlertid i saa ringe Mængde, at de ikke faar nogen Indflydelse paa Beregningerne over Stillingen.