Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Sider: 213
UDK: IB 351.77
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 89 —
for Københavns direkte Leverandører:
Forpagter Vølxel,
for Bymejeriernes Fællesorganisation:
Direktør Madsbjerg,
endvidere deltog Inspektør Mørkeberg.
Under de Forhandlinger, som blev ført om en Smør-, Fedt- og Mælke-
rationering i Overensstemmelse med Indenrigsministeriets Side 10 citerede Skri-
velse af 28/s 1917, blev der i Udvalget af Ernæringsraadets Repræsentanter straks
gjort opmærksom paa, at Mælkeproduktionen i det følgende Aar næppe kunde
ventes at ville overstige 2,1 Million Tons Mælk, maaske snarere vilde blive
lidt mindre, samt at man for Svinenes Vedkommende maatte være forberedt
paa, at der naar de Svin (ca. 1,6 Mill. Stk.), som paa dette Tidspunkt fandtes
i Landet, var fedet færdige, ikke mere vilde blive produceret ret mange Svin
udover det Antal, som Svineproducenterne vilde anvende til egen Forsyning.
De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation erklærede, at deres Beregninger
gav lidt højere Tal for Mælkeproduktionen, men dog ikke afveg væsentligt fra
Ernæringsraadets, medens Repræsentanterne for Svineslagterierne mente, at der
vilde blive en hel Del Svin til Slagtning hele Aaret. Man anslog endog ca.
10.000 Stk. ugentlig fra Foraaret og Resten af Høstaaret. Om disse Spørgsmaal
førtes under de første Forhandlinger en indgaaende Diskussion, thi det var af
grundlæggende Betydning for Planlægningen af Fedlforsyningen under de nye
yderst vanskelige Forhold at komme til Klarhed over, hvorledes Landbrugets
Produktionsmuligheder kunde ventes at ville forme sig. Som Følge af den helt
nye Fodringssituation herskede der ret naturligt meget modstridende Anskuelser
paa dette Punkt.
Ernæringsraadet fastholdt sin Opfattelse og gjorde forskellige motiverede
Indstillinger til Belysning af de herskende Tilstande. Under Hensyn til det
Arbejde, der forelaa i Betænkningen fra Udvalget af i/t 1917, kunde man efter-
haanden saglig forene de forskellige Anskuelser. Saaledes mødte Forslaget om
at hensalte ca. 360.000 Stk. Slagterisvin ret hurtigt en Forstaaelse, som gav sig
Udslag i en Indstilling til Indenrigsministeriet om at foranledige Byraadene til
at hensalte for Kommunens Regning saa store Kvanta Flæsk, som Slagterierne
kunde afse. Gennemførelsen af dette Krav stødte paa forskellige Vanskeligheder,
fordi man under tidligere Forhandlinger med Udlandet havde stillet i Udsigt,
at Udlandet kunde erholde vor Overskudsproduktion hele Efteraaret, medens
Forslaget om Hensaltning af 16—20.000 Stk. Svin ugentlig forringede det til
Udførsel værende Kvantum med tilsvarende Mængder. Da endvidere Hjemme-
forbruget stadig var stigende, og Landmændene desværre maatte lade Grisene
afgaa i en yngre Alder, uden at de havde naaet Slagtevægten, blev der efter-
haanden kun ganske lidt til Udførsel. Hensaltningerne maatte ogsaa reduceres
meget betydeligt.
I Overensstemmelse med foranstaaende foreslog Ernæringsraadets Formand,
at man straks skulde forberede sig paa en fuldstændig Rationering af alle Fedt-
stoffer, som daglig indgaar i Menneskets Fødemidler. Dette Forslag blev Gen-
stand for megen Diskussion. Sagen var ny, og kun faa havde ment, at det
var nødvendigt at skride til saa rigoristiske Foranstaltninger. Man drøftede