Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 92 — Der blev nedsat forskellige Underudvalg til nærmere Forhandling om En- kelthederne vedrørende Produktionsmulighederne, Vilkaarene for Rationeringen, de tekniske Vanskeligheder, som skulde overvindes, Samhørigheden mellem Fedt og Flæsk samt Klaret og Kød, og sluttelig blev man i Udvalget enig om en Indstilling til Indenrigsministeriet, hvorefter der skulde tildeles 160 Gram Flæsk og 120 Gram Svinekød ugentlig pr. Individ, idet man gik bort fra En- hedsberegningen af mere praktiske Grunde. Dernæst enedes man om de 250 Gram Smør pr. Individ. Man fandt det ikke forsvarligt at gaa videre, naar der samtidig skulde skabes Sikkerhed for, at Mælkeforsyningen udenfor Land- bruget kunde opretholdes i fornødent Omfang. Til Sikring af Smørforsyningen i den mælkeknappe Tid stillede man Forslag om at lagre ca. 20.000 Dritler Smør fra Efteraaret, og med Hensyn til Fedtet viste det sig, at der kun vilde kunne blive fra 10—15 Gram pr. Individ ugentlig, af hvilken Grund man slut- tede med Enighed om, at Fedtet ikke kunde rationeres, da det forefandtes i for smaa Mængder. Det samme gjaldt Klaret. Kapitel II. Fedtordningens financielle Side. Ved Siden af Spørgsmaalet om Produktionens Størrelse og Vilkaarene for en detailleret Gennemførelse af Rationeringen inaatte Udvalget behandle Sagens financielle Side, dels Prisen paa Smør og Flæsk til Hjemmeforbrug og dels den Pris, hvortil Landbruget skulde kunne aflevere Varerne, naar dets Produktion skulde være lønnende, ligeledes, hvorvidt Landbruget selv skulde have Overprisen ved Eksport og saaledes tage Chancen for et større Udbytte ved en forhøjet Eks- portpris, men tillige bære Risikoen ved en lavt ansat Pris til Hjemmemarkedet, eller om man skulde lade Staten indtræde først som Køber af Smørret og Flæsket til en fast Pris og samtidig sikre Landbruget en Minimumspris, der svarede til Produktionsprisen med en passende Avance. Regering og Rigsdag kunde da ved Lovforslagets Eehandling træffe endelig Bestemmelse om, hvor stort et Stats- tilskud der skulde ydes for at nedbringe Varerne til den Pris, der vilde passe tor Befolkningens Indtægter. Forskellige Beregninger og Forslag blev i dette Øjemed forelagt Udvalget, og man opnaaede forholdsvis hurtigt Enighed om, at man skulde lade Staten indtræde som Mellemled imellem Producent og Forbruger, hvorved den Ordning, som man har arbejdet efter siden Nytaar 1918 blev vedtaget. Der herskede derimod nogen Uenighed om den Pris, hvortil Smør til Sksport burde sælges til Udlandet. Ernæringsraadets Repræsentanter gjorde gældende, at det Prisniveau, der kunstigt var opretholdt her i Landet, ikke maatte kunne kræves lagt til Grund for Prisberegningen ved Udveksling af Varer med Udlandet, da dette vilde betyde, at Danmark, der væsentligt kun <unde eksportere Fødevarer, maatte levere de skandinaviske Lande og de af de krigsførende Lande, som modtog Varer fra os, disse Varer til en Pris som svarede til det kunstigt nedbragte danske Prisniveau, medens de andre Lande,