Berlingske Tidendes Sparevejledning
Fem Foredrag holdt ved Berlingske Tidendes Spareuge samt i Odd-Fellow-Palæet 24. Februar 1917

År: 1917

Forlag: Berlingske Tidendes Officin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 46

UDK: 64 Spare Sm.

25 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
19 hedslæren, lige saa vigtigt som Bevægelse, frisk Luft, Sport °" Ethvert Menneske bør vide, hvilke Næringsstoffer, der fin- des i Føden, igennem hvilke Fødemidler vi faar dem, hvor meget vi behøver, samt Fødemidlernes og Fødestoffernes Op- gave for Legemet. Baade Mænd og Kvinder bør vide Besked herom, rornut- tige Mennesker vil da lære at indrette deres Krav efter deres Indtægter. Viden og Kundskab er vel skikket til at fremme Tilfredshed med tarvelig Kost, naar man kun véd, at Ernæ- ringen er forsvarlig. Uvidenhed er Afirsag til Bortødslen fif Pen^e, naar man tror at blive bedre ernæret, fordi man køber dyre Varer, hvis Pris beror paa sjælden Forekomst eller Produktion udenfor Sæsonen. Alle vore mange forskellige Næringsmidler bestaar af 5 Næringsstoffer: de kvælstofholdige Stoffer (Æggehvidestoffer), Fedtstoffer, Kulhydrater (Stivelse og Sukker), Vand og mine- ralske Stoffer. I Midten af forrige Aarhundrede fremsatte den tyske i ro- fessor Voit Kravet om ca. 100 g Æggehvidestof, .80 g Fedt og 4 å 500 g Kulhydrat for en voksen Mand; Kvinder behøver i Overensstemmelse med deres Størrelse noget mindre, Børn i Forhold til deres Størrelse mere Føde. Æggehvidestof indtager en Særstilling, idet det er det eneste af Næringsstofferne, der indeholder Kvælstof. Ægge- hvid estoi' faas gennem Mælk, Æg og Kød fra Dyreriget, dog ogsaa gennem Korn Oi£f Bælgfrugter. Dyrerigets Æggehvide- stoffer er de dyreste; man kan godt nøjes med at faa en Iredie- del af Forbruget fra Dyreriget, Resten fra Planteriget. Fedtstofferne faas fra Dyreriget, dog laves i den nyere Tid en Del Margarine af Planteolie. Dansk Kost giver som Regel rigeligt Fedtstof; Mælkefedt (Smør) er det dyreste af alle vore Fedtstoff er. Stivelse og Sukker (Kulhydrater) faas gennem Brød, Gryn- spiser, Kartofler og Bælgplanternes modne Frø og Frugter. Vand og mineralske Stoffer følger med alle vore Nærings- midler. Vand tilsættes som oftest ved lilberedningen. Kravet om 100 g Æggehvidestof er i den nyere Tid sat betydeligt ned af mange Ernæringsfysiologer, f. Eks. Læge Hindhede. Vegetarerne hjælper sig med Plante-Æggehvide alene. . Kvælstofforbruget er temmelig! konstant; forøget Arbejde og Varmeforbrug dækkes gennem øget Tilførsel af Fedtstof, men særlig gennem øget Tilførsel af Kulhydrater = Brød og Kartofler. , En Dagkost for en Familie: Mand, Hustru og 3 Børn (en Søn 14 Aarj 2 Døtre 12 o« 10 Aar), indeholdende de nødvendige Næringsstoffer, kunde tænkes sammensat som følgende: Mor- genmad: Havregrød, Smørrebrød og The, Frokost: Mand og