Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
the guide) vinkelret paa Stempelstangen. Dette Sidetryk optages gjennem
Kryshovedet af Styreplanerne (guide), som ere to med Stempelslangen
parallele, plane Flader paa Maskinstativerne. Det ene Styreplan optager
Sidetrykket, naar Maskinen gaar frem, det andet, naar den bakker.
I Fig. VIL 1 ender Stempelstangen i et Hoved med Kryshoved-
pander (crosshead brasses) til Forbindelsesstangens Kryshovedbolt
(gudgeon). Til Kryshovedet er befæstet to Støbejærns-Styreklodser
(guide block), der have Slidflader af indlagte hvidt-Metal Felter, som
glide op og ned langs Styreplanerne.
Paa Kryshovedet i den i Fig. VIII, 1 viste Maskine findes to
Tappe til Forbindelsesstangens Gaffel.
Undertiden har Maskinen enkelt Styr, d. v. s. der findes kun eet
Styreplan, som saa maa optage Sidetrykket, baade naar Maskinen gaar
frem, og naar den bakker (Fig. VI, 2).
Forbindelsesslangen (connecting rod) eller Plejlstangen forbinder
Kryshovedet med Krumtappinden; den er ligesom Stempelstangen af
Staal. Fig. XI, 13 viser en Forbindelsesslang med Pander i bægge Ender
(Fig. VIII, 1); Panderne i Gaffelenden dreje om Tappene paa Krys-
hovedet, Panderne i Krumtapenden om Krumtappinden. De sidste Pander
bestaa af en Inderpande, der har Anlægsflade til Forbindelsesstangens
T-formede Ende, og en Yderpande, som med et Spændestykke af Si aal
og to Bolte holdes ind mod Enderpanden. I Panderne er indlagt Felter
af hvidt Metal med Smøregange (oil way) til Olien. Krumtappen om-
tales senere (§ 1.61).
144. Glideren og dens Bevægelse. Den simpleste Glider er den i
Fig. XI, 14 viste Normalglider. Denne bestaar af en Kasse, som i
Gliderens Midtstilling dækker Dampportene, og Gliderens Hulhed er lige
for Cylinderens Udstrømningsgang. K fremstiller Maskinens Krumtap.
Normalglideren kan tænkes bevæget af en lille Krumtap E, der drejer
omkring samme Centrum som Maskinens Krumtap og staar vinkelret
paa denne.
Lad os antage, at Stemplet er i Top. (I Figuren er Cylinderen
vist vandret, men Forholdene ere aldeles de samme, som om den var
vist lodret). Glideren indtager Midtstillingen, og Gliderkrumtappen staar
lodret opefter. Stemplet skal nu til at gaa til højre, Krumtappen drejer
rundt i den ved Pilen viste Retning. Der maa altsaa indlades Damp fra
Kjedlen paa venstre Side af Stemplet; vi se ogsaa, at Gliderkrumtappen
bevæger Glideren til højre, hvorved Dampporten til venstre blottes, Damp
fra Gliderkassen strømmer ind gjennem den venstre Dampgang og trykker
Stemplet til højre. Naar Krumtappen er drejet 90 °, er Gliderkrumtappen
i den ene Dødpunktstilling; Glideren er i sin ene Yderstilling og har
aabnet fuldt for Dampporten til venstre (Fig. 15).