Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

124 Spildedampen strømmer ind i et hult Bælte omkring Gliderens Midte og bortledes gjennem Tuden A. Vi skulle senere hen se, at Glideren ogsaa kan arbejde, naar Dampen strømmer ind gjennem Tuden A og bortledes gjennem B. 147. Gliderstangen (valve rod) trækker Glideren. Den er af Staal og gaar i Regien gjennem et Rør, der er støbt i eet med Glideren (Fig. XI, 6 a og 7). For Enderne af Røret findes paa Gliderstangen Skiver og Møtrikker, som tjene til at holde Glideren paa Stangen. Hullet i Røret er i Reglen ovalt, for at Glideren kan flyttes lidt fra og til Cy- linderspejlet, uden at Stangen bøjes. Ofte trykker en Fjeder Glideren ind mod Spejlet (Fig. VIII, 1). I Gliderkassens Bund findes Pakdaase til Glidersfangen, og i Toppen er der Styr i et Metalhylster (Fig. XI, 6 a). I større Maskiner bæres Gliderens Vægt af et Stempel, som sidder paa Gliderstangens Topende og kan vandre i en lille Cylinder, hvis Top sættes i Forbindelse med et Rum, hvori Trykket er lavere end i Glider- kassen (Mellemkammer eller Kondensator). Damptrykket paa Stemplets Underside, som er i direkte Forbindelse med Gliderkassen, bærer Glideren (se de to største Glidere i Fig. VIII, 1 a). Vi have hidtil tænkt os Glideren bevæget af en lille Krumtap; dette gjøres kun undtagelsesvis i Praxis. Man anvender i Reglen Ex- centrikker (eccentric), som for øvrigt bevæge Glideren paa samme Maade som en Krumtap. Excentrikken bestaar af en paa Krumtapaxlen fast- kilet Støbejærnsskive, Excentrikskiven (eccentric sheave), som omsluttes af Excentrikbøjlen (eccentric strap), hvorfra Excentrikstangen (eccentric rod) udgaar. Denne er enten direkte eller gjennem et Mellemled, Kva- dranten (se nedenfor), forbunden til Gliderstangen. Excentrikskiven sidder excentrisk paa AxlenJFigi XI, 25); Afstanden mellem Skivens og Axlens Centre kaldes Excentriciteten (throw of eccentric); Radien fra Krumtapaxlens Centrum gjennem Skivens Centrum kaldes Excentrik- radien (eccentric radius). Under Axlens Omdrejning vil Excentriciteten være Længden af den Krumtap, der, som vi tænkte os, bevægede Glideren; Gliclerslaget er altsaa = den dobbelte Excentricitet; vi kunne nu for- staa, hvorfor der i alle Figurerne 14 til 23 er tegnet en Cirkel, hvis Centrum ligger i E excentrisk for Axlens Centrum; denne Cirkel frem- stiller Excentrikskiven. I Fig. 25 er Excentrikbøjlen af Metal; den er i to Dele, som samles med Bolte og Møtrikker, og har langs Omkredsen opstaaende Kanter, hvorimellem Skiven drejer. Excentrikstangen er i Reglen af Staal af rektangulært Tværsnit: den ender i en Fod, som ved Tappe og Møtrikker forenes til Bøjlen. Dens øverste Ende har Gaffelform for at kunne slutte om Kvadranten. (Se Bladene VI til VIII).