Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
137
tre Krumtappe, danne disse Vinkler paa 120° med hinanden (Fig.
VIII, 1).
Krumtappen bestaar af Krumtaparmene (crank arm), som have et
rektangulært Tværsnit, og den runde Krumtappind (crank pin), hvorom
Forbindelsesslangens Krumtappander slutte. Paa Krumtaparmene findes
undertiden Modvægte (counter weight), som kunne være af Støbejærn og
befæstede med Skruer til Armene; de virke til at give Maskinen en jævn
Gang (Fig. XII, 2). Krumtapaxlen hviler i Hovedlejerne (main bearing), hvoraf
der findes et paa hver Side af hver Krumtap. Maskinen i Fig. VI, 1
har fire, i Fig. VI, 2 tre, i Fig. VII, 1 fire og i Fig. VIII, 1 fem Hovedlejer.
Fig. XII, 4 viser et Hovedleje: dette har en Over- og en Underpande af
Støbejærn eller Metal med indlagte Felter af hvidt Metal. Overpanden
holdes ned mod Underpanden af et Støbejærns Dæksel og to svære
Bolte, som skrues ned i Tværdragerne paa Maskinens Bundramme. I
Dækslet findes en Smørekop, der kan have tre Rum, et større i Midten
til Afkølingsvandet (§ 174) og to mindre paa Siderne til Olie. Smøre-
koppen lukkes med et Laag, som aftages eller lukkes op, før Maskinen
sættes i Gang. Fra Smørekoppen føres Vandet eller Olien gjennem
Gange i Dækslet og Overpanden til Slidfladen. I Fig. VI, 1 og VIII, 1
ere Panderne af Metal, i Fig. VII, 1 af Støbejærn. I Fig. VIII. 1 b ere
Boltene holdte paa Plads af Tværkiler.
For at Maskinen kan danne en samlet Mekanisme og Forskydning
af de enkelte Dele undgaas, forsynes den med en solid Underbygning,
Bundrammen (sole plate). Denne er en rektangulær, aflang Støbejærns
Ramme, styrket med Væv og Ribber og med Tværdragere til Hoved-
lejerne. Ofte danner Kondensatoren den ene langskibs Side af Rammen,
hvis Tværdragere boltes fast til Fødder paa Kondensatoren (Fig. VIL 1 a
og VIII, 1 b). Den i Fig. VI, 1 viste Maskine har en Bundramme, som
tillige danner Pumpekamre for Pumperne med de fornødne Gange mel-
lem disse og Kondensatoren, der er opstillet paa den. Bundrammen har
ellers i Almindelighed en plan Underflade, som Fig. VI, 2 b, VJI, 1 a og
VIII, 1 b udviser.
Bundrammen hviler atter paa Maskinens Fundament. Maskinstrøerne
(engine bearer), som kunne være solide langskibs Dragere under Bund-
rammen. Der kan ogsaa paa Skibets Bund være bygget en Platform,
styrket med Plader og Vinkler, hvorpaa Maskinen stilles. Mellem Funda-
mentet og Bundrammen inddrives Kiler af Jærn eller Træ, hvis Tyk-
kelse afpasses efter de stedlige Forhold. Solide Fundamentbolte holde
Maskinen paa Plads.
■ Maskinstativerne (standard) forbinde Cylinderen med Bundrammen;
de have et T-formet eller rektangulært Tværsnit og ere i sidste Tilfælde hule.
De støbes af Støbejærn eller Gydestaal. Hver Cylinder bæres i Reglen af