Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
— 138 to Stativer, et For- og et Bagstativ. Forneden fastboltes Stativerne til Bundrammen, foroven til Fødder paa Cylindrene: Bagstativerne ere i Reglen støbte i eet med eller ved Flanger samlede til Kondensatorens Top (Bladene VII og VIII). Stativerne have Styreplaner til Stemplets Kryshoved: forneden aabne de udefter for at give Plads for Maskinens bevægende Dele. Undertiden erstattes Forstativerne eller bægge Stativer af Maskin søjler (column), som ere blankt afdrejede Jærnsøjler, fastboltede til Cylindrene og Bundrammen (Fig. VI, 2 og XII, 6). De optage mindre Plads end støbte Stativer, hvad der letter Maskinens Eftersyn. 162. Snækken (turning gear) tjener til at dreje Maskinen med Haandkraft. Midt paa Krumtapaxlen (Fig. VII, 1 b) eller paa dens Kob- ling ved Stopaxlen (Fig. VIII, 1 a) fastkiles et Snækkehjul (turning wheel) af Støbejærn. Skal Maskinen drejes, bringes en Snække, Sneglen (worm), i Indgreb med Snækkehjulet. Sneglen sidder paa en Snækkeaxel; i Fig. VII, 1 a kan denne drejes om en Tap i et Beslag; paa Bundrammen, hvorved Sneglen enten bringes i Indgreb med Snækkehjulet, eller, som vist i Figuren, svinges fri af dettes Tænder, naar Maskinen skal sættes i Gang; Snækkeaxlen fastholdes i den ene eller anden Stilling ved en Bolt gjennem et Hul i den øverste Ende. I Fig. VIII, 1 a kan Sneglen forskydes langs Snækkeaxlen, idet der findes en Kot paa denne og Not- gang i Sneglen. Naar denne er i Indgreb med Snækkehjulet, indsættes en Tværkile over den gjennem Snækkeaxlen. Skal Snækken ikke bruges, udtages Kilen, og Snækkeaxlen drejes rundt; Sneglen vil da forskydes op- efter, og, naar den er fri af Tænderne, indsættes Tværkilen under den. Snækkeaxlen drejes rundt med en Skralde (ratchet), der er en Jærnstang med Øje i den ene og et Palhjul i den anden Ende (Fig. XII, 3). En Fjeder holder Palen ind mod Palhjulet, saa at dette kun kan dreje den ene Vej rundt. I Palhjulet findes et firkantet Hul til Snække- axlens øverste Ende. Man drejer Maskinen rundt ved at paasætte Skralden og hale i et Reb, der er fastgjort til Øjet i Skralden. Skal Maskinen drejes modsat Vej, vendes Skralden. I større Maskiner kan Skralden ofte drejes med Damp, f. Ex. ved en endeløs Kjæde fra et Kjædehjul paa Dampkjedelpumpen og et lig- nende Hjul paa Snækkeaxlen, eller man kan, som vist i Fig. VIII, 1 a, benytte Dampigangsætningsmaskinen hertil, naar denne er en særskilt lille Maskine. Paa Enden af den i § 150 omtalte, vandrette Axel sidder et konisk Tandhjul, som er i Indgreb med et lignende Hjul paa Snække- axlen. Gliderbevægelsen kan udløses under Maskinens Drejning ved at udtage en Kile i den Stangforbindelse, som forener den vandrette Axels Krumtap med Armen paa Kvadrantaxlen. Snækken kan ogsaa blive drejet af en særskilt lille Dampmaskine, Drejemaskinen. Mindre Maskiner, som den i Fig VI, 2 a viste, drejes ved Hjælp